Indvandring fra ikke-vestlige lande koster den danske statskasse milliarder af kroner, viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Indvandrere fra ikke-vestlige lande som Tyrkiet, Somalia, Iran, Irak og Libanon vil i år koste 16,6 milliarder kroner i offentlige udgifter. Det viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, skriver Jyllands-Posten.
Til sammenligning vil indvandrere fra de 28 EU-lande samt lande som Norge, USA og Canada ifølge analysen bidrage med 3,8 milliarder kroner til de offentlige kasser i 2014.
Analysen, der er foretaget på baggrund af den såkaldte DREAM-model, viser også, at ikke-vestlig indvandring i 2050 vil give et samfundsøkonomisk underskud på seks milliarder kroner årligt.
Indvandring fra vestlige lande vil til den tid bidrage til samfundsøkonomien med 9,1 milliarder kroner, viser analysen.
Derudover viser analysen også, at det vil koste den offentlige økonomi 2,1 milliarder kroner årligt, hvis der kommer 5.000 ekstra indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark.
Seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed kalder tallene »entydige i forhold til, hvilke indvandrergrupper der økonomisk set henholdsvis bidrager til eller trækker på de offentlige kasser«.
Peter Skaarup (DF) mener, at der er brug for mere kontrol med indvandringen. Ifølge ham bekræfter analysen, »at ikke-vestlige indvandrere ikke bidrager til fællesskabet«.
»Derfor skal vi hurtigst muligt have lavet stramninger i udlændingepolitikken. Og i det omfang, vi har brug for indvandring, skal det i videst muligt omfang være folk, der kan bidrage til det danske samfund,« siger han til Jyllands-Posten.
Samme melding lyder fra Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen (V), der mener, at det er nødvendigt at stille »et reelt selvforsørgelseskrav til indvandrere«, og at man i højere grad skal få indvandrere ind, »som kan og vil bidrage til samfundsøkonomien«.
Socialdemokraternes integrationsordfører, Mette Reissmann (S), hæfter sig ved, at indvandring ifølge analysen samlet set vil give et positivt økonomisk bidrag i 2050. Hun mener ikke, at det er nødvendigt at regulere i tilstrømningen af indvandrere.
»Nu er Danmark jo ikke en ren forretning. Vi fører en politik, hvor vi følger de internationale konventioner. Vi bør have et fokus på bedre integration. Her er uddannelse nøgleordet, og vi har allerede løftet niveauet med den nye skolereform, eksempelvis med flere dansktimer og med lektiecafeer til børn og unge og med planer for nye erhvervsuddannelser,« siger hun til Jyllands-Posten.
