Hvis der er mistanke om radikalisering i fængslerne, kan Kriminalforsorgen sende indberetninger direkte til PET. Til gengæld er kommunerne sjældent i direkte kontakt med PET, og det bør laves om, mener flere partier.
Hvis en skolelærer har mistanke om, at en elev er radikaliseret, og derfor laver en indberetning til kommunen, er det kommunen, der skal vurdere, om sagen er så bekymrende, at indberetningen skal sendes videre til politiet. Først derefter kan politiet underrette Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Flere partier mener dog, at kommunerne og PET skal arbejde tættere sammen, skriver Jyllands-Posten.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) har i kølvandet på terrorangrebet i København i februar ændret praksis, så bekymring for radikalisering i fængslerne sendes direkte fra Kriminalforsorgen til PET, men det er ikke nok lyder det fra blandt andet Karsten Lauritzen (V), som er retsordfører for Venstre.
»Det er ærgerligt, at ministeren kun kigger på radikalisering i fængsler og ikke den generelle indsats. Hvis vi skal forebygge radikalisering, er det vigtigt, at vi får opdaget det hurtigt,« siger han til Jyllands-Posten.
Dansk Folkeparti mener, at regeringen bør sende et hyrdebrev ud, som anviser, hvad man skal være opmærksom på, og hvornår en indberetning skal sendes videre til PET, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup (DF), til avisen.
Men den arbejdsgang er svær at systematisere, lyder det derimod fra Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), som mener, at kommunerne skal arbejde ud fra de konkrete udfordringer og ikke skemaer.
