Løkke fortsætter angreb på Søvndal

Hvorfor svarer du ikke på Facebook, Villy?

Statsministerens ugentlige pressem¿de.

Statsministerens ugentlige pressemøde. (Foto: Casper Christoffersen) Se stort billede

Lars Løkke Rasmussen fortsætter sit målrettede angreb på særligt SF's formand, Villy Søvndal.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) retter et hårdt angreb på SF's formand, Villy Søvndal, og den øvrige opposition. Løkke mener, at oppositionen og særligt Søvndal er uærlige i den politiske debat.

- Der er i den grad skruet op for retorikken og ned for fakta, siger Løkke.

Han henviser til, at Villy Søvndal den 1. maj talte om massakre på velfærden.

- Kommentaren falder i år, hvor vi sætter rekord i offentligt forbrug, siger Lars Løkke, som også heftigt tilbageviser påstanden om, at regeringen har givet ufinansierede skattelettelser.

Statsministeren efterlyser også et svar fra Villy Søvndal på et indlæg, som Løkke har skrevet på SF-formandens side på Facebook. Ifølge Lars Løkke har Søvndal sagt, at kommunerne skal spare 24 milliarder kroner, mens sandheden ifølge Løkke er, at kommunerne skal reducere deres udgifter med fire milliarder over tre år.

- Jeg har direkte og personligt gjort Søvndal opmærksom på denne fejl. Mit indlæg er slet ikke kommenteret. Om det er fordi, Søvndal ikke læser Facebook, eller om det hænger sammen med debatkulturen i SF, skal jeg ikke kloge mig på, siger Lars Løkke Rasmussen og udpeger sin politiske hovedfjende.

- Min hovedfjende er usandheden, og hvis den politiske debat baserer sig på myter og usandheder, siger han.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: