Ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) ville 124.000 flere danskere komme i job, hvis Liberal Alliances politik blev virkelighed, lige som væksten i samfundet på ti år ville stige med 100 milliarder kroner. Der er brug for at gøre meget mere, mener LA-formand Anders Samuelsen, mens Corydon advarer imod et »eksperiment«.
Forestil dig et samfund, hvor du ikke længere skal betale topskat. Hvor du ikke skal lægge tusindvis af afgiftskroner i statskassen, når du køber en ny bil. Hvor de første 7.000 kroner, du tjener hver måned, er skattefrie, og hvor du aldrig mere skal bekymre dig om en grundskyld på himmelfart.
Forestil dig nu, at prisen for alt det er et samfund, hvor der er langt mere brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Hvor folk på kontanthjælp må klare sig for ikke meget mere end en SU-modtager. Hvor du skal arbejde, til du bliver 68 år gammel, og hvor den offentlige sektor skal være på smalkost i et helt årti.
Forpustet?
Alligevel har du nu blot forestillet dig en lille del af det mest vidtgående og offensive bud på en liberal omstilling af dansk økonomi, som er repræsenteret i det danske folketing, nemlig Liberal Alliances. Står det til dem, skal tankelegen nemlig fortsætte, til du har forandret alt fra beskatningen af store virksomheder, små virksomheder, din pensionsopsparing, dine indkøbsvarer, din frie telefon, din benzin til bilen - og meget, meget mere.
Men hvis du har svært ved at gennemskue, hvad det er for et Danmark, du siger ja til, hvis du ved det forestående valg sætter krydset ved det lille og relativt unge parti, så vil det måske blive nemmere nu.
Liberal Alliance har nemlig fået hele sin økonomiske politik endevendt af regeringens regnedrenge i Finansministeriet for at få belyst de fulde gevinster og konsekvenser, hvis partiets politik blev til virkelighed. Det sker i et 33 sider langt svar fra finansminister Bjarne Corydon (S) til Folketingets Finansudvalg, som det har taget mere end ni måneder at færdiggøre, og som indeholder flere bemærkelsesværdige konklusioner, skriver Berlingske.
Lad os tage en flyvetur hen over det Danmark, der ifølge Bjarne Corydon ville stå tilbage, hvis Liberal Alliance fik magt, som de har agt:
For det første ville det være et samfund, hvor langt flere danskere end i dag var i arbejde. Hele 124.000 flere personer ville samlet set være i beskæftigelse om blot ti år, og det er selv hvis man medregner gevinsterne fra de mange reformer, der er blevet gennemført siden finanskrisen meldte sin ankomst.
For det andet ville væksten få et ordentligt skub i ryggen. I løbet af det næste tiår ville vi således producere mere end 100 milliarder flere velstandskroner, end vi står til at gøre lige nu, hvor Danmark har udsigt til den sjettelaveste vækst ud af alle 34 OECD-lande.
For det tredje ville danske borgere og virksomheder samlet set få en astronomisk skattelettelse på 113 milliarder kroner.
Så hvorfor ikke bare gå i gang?
Fordi, siger finansminister Bjarne Corydon (S), at forslaget ville have indtil flere bagsider. Her er nogle af dem:
For det første ville de enorme skattelettelser fjerne en betydelig del af fundamentet under den offentlige sektor, der derfor ville skulle på et historisk tilbagetog. I alt 92.000 færre danskere ville om ti år være offentligt ansatte, ligesom at de 32.000 ekstra personer, man lige nu planlægger at ansætte, alligevel ikke ville kunne få et job i det offentlige. Ifølge Finansministeriet er det umuligt at skære så meget, uden at uddannelsesniveauet samt dækningen i sundhedssystemet ville falde med mere brugerbetaling som en direkte konsekvens. For det andet ville uligheden blive større. De rigeste ti procent af danskerne ville således få 61.000 kroner mere mellem hænderne årligt, mens de ti procent af danskerne, der tjener mindst, blot ville få 7.000 kroner.
For det tredje er Liberal Alliances politiske plan så »vidtgående« i sammenligning med, hvad man normalt gennemfører fra politisk hold, at det er yderst usikkert, om omstillingen ville være tilendebragt i 2025, og at konsekvensen kan blive en periode, hvor »ledigheden er højere end normalt« samt hvor »genopretningen efter krisen forsinkes.«
Tilbage i Danmark, som ser det ud i dag, har det for Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen (LA), været vigtigt at få hele sin økonomiske politik »gennemlyst« for »åbent og ærligt« at kunne lægge både for- og bagsiden af medaljen frem for vælgerne.
»Det mener jeg faktisk, at alle partier burde gøre inden valget,« som han siger.
Om det meget omfattende reformprogram, han gerne så udrullet, siger han:
»Den barske realitet er, at der er en hel verden, som er ved at vågne med Kina i spidsen. De vil ikke bare give os velfærden pr. automatik og lade os lave alt det sjove, som vi har været vant til. Det er vi nødt til at reagere på for at komme ud af sumpen og skabe et samfund, der er sjovere og rigere at bo i. Hvis det skal lykkes, skal vi stille større krav til hinanden og turde erkende, at de små ydelser, vi har lullet og selv ind på, bare ikke er godt nok.«
Selv om Liberal Alliances politik ifølge Bjarne Corydons svar til Folketinget ville øge »vækstpotentialet i den private sektor ret betydeligt«, så er han alligevel en arg modstander af partiets politik. Han understreger samtidig, at hans økonomers beregning er behæftet med »betydelig usikkerhed«, fordi man i ministeriets regnemodeller normalt kun laver beregninger på »små« og »marginale« forandringer i økonomien.
»Den politik, som Liberal Alliance står for, er intet mindre end et eksperiment, som jeg meget kraftigt vil advare mod. Det ville helt entydigt ramme almindelige mennesker og de desværre alt for mange, der ikke har særligt meget at gøre med, for i stedet at være til stor fornøjelse for os, der i forvejen har mest,« siger Bjarne Corydon.
»Det ville være et grundlæggende brud med hele det værdigrundlag, vi har kendt i den nyere danmarkshistorie, hvor der ganske vist er forskel på folk, men hvor vi alligevel har et mål om at give alle lige muligheder,« fortsætter han.
En tilsvarende kritik lyder fra Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte:
»Vi må spørge os selv om, hvad det er for et samfund, vi ønsker, og jeg synes ikke, at det er et samfund, hvor de rige får mest ud af goderne, og hvor der vil være store menneskelige omkostninger, fordi de svage ikke får den hjælp, de har brug. Uanset, om det giver nogle positive resultater på bundlinjen, synes jeg, det er en uacceptabel udvikling at sætte skub i,« siger han.
I Venstre, som kan blive afhængig af Liberal Alliances stemmer for at danne en regering efter næste valg, noterer næstformand Kristian Jensen (V), at man bakker op om flere af Liberal Alliances forslag.
»Deres politik hænger sammen, ville give en markant vækst og gøre Danmark rigere. Men det, de lægger op til, er samtidig vildt og langt mere omfattende end det, vi vil,« fastslår han.
Et centralt element i Liberal Alliances økonomiske plan er, at de i løbet af de næste syv år vil reducere det offentlige forbrug med ti procent svarende til 50 milliarder kroner.
Ifølge Anders Samuelsen vil dette dog ikke føre til en ringere offentlig service for borgerne, fordi det ville være muligt for eksempelvis kommunerne at effektivisere for det samme beløb.
Med andre ord at man kan få det samme som i dag - bare for færre penge.
Samuelsen henviser til, at den såkaldte Produktivitetskommission, som den nuværende regering nedsatte, nåede frem til, at den offentlige sektor har et såkaldt effektiviseringspotentiale på netop ti procent.
Men ifølge kommissionens egen formand, tidligere overvismand Peter Birch Sørensen, er det meget usikkert.
»Skal man høste det potentiale, kræver det en massiv indsats på tværs af hele den offentlige sektor. Vi kan ikke udelukke, at det kan lade sig gøre at effektivisere så meget frem til 2025, men det er langtfra noget, man gør fra den ene dag til den anden, og dertil kommer, at befolkningsaldringen trækker i retning af et øget udgiftsbehov,« siger han.
Cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen er dog svært begejstret for Liberal Alliances omfattende reformprogram og ikke mindst Finansministeriets vurdering af det. Særligt vigtigt er det i hans øjne at få gjort forslagene om en afskaffelse af topskatten og registreringsafgiften på biler samt halveringen af selskabsskatten til virkelighed.
»Det vil gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at investere, ligesom det bliver nemmere at få udenlandske virksomheder til at lokalisere sig i Danmark,« siger Mads Lundby Hansen.
Anders Samuelsen afviser kritikken af, at det Danmark, han ønsker, er et samfund i to hastigheder, hvor dem med få ressourcer bliver sat af toget.
»Situationen i dag er, at der er rigtigt mange ufaglærte, som kæmper en utrolig kamp med at finde en plads på arbejdsmarkedet. Hvor alt, alt for mange mennesker lever af offentlig forsørgelse fremfor at stå op for at gå på arbejde. Det er i mine øjne ikke et inkluderende samfund, der ser sådan ud. Tvært-imod. Det er en socialpolitisk katastrofe,« siger han og fortsætter:
»Det her virker kun som meget voldsomme forandringer, fordi vi kollektivt har vænnet os til, at der kun kan ske små ændringer på marginalen. Fordi de store partier slås om, hvem der kan gøre det mindst ringe. Men selv efter vores reformer ville Danmark være et af de mest lige samfund i verden. Vi ville bare også blive et af de rige.«
