Foreningen for højt begavede børn, Gifted Children, glæder sig over, at undervisningsministeren nu også vil fokusere på de dygtige børn i Folkeskolen, som hun forklarede i BT tirsdag. Men formanden, Grith Tschorn, efterlyser mere konkret om, hvilke elever ministeren opfatter som 'de dygtige'.

- Ministerens udmelding gør det ikke klart, hvad 'de dygtigste elever' dækker over. Er det eleverne med de bedste karakterer? Eller er det de elever, der har et stort intelligensmæssigt potentiale? Elever, som måske aldrig får mulighed for at gøre brug af deres potentiale, fordi systemet ikke er gearet til dem? For der er tale om vidt forskellige grupper, siger Grith Tschorn.

Børne- og undervisningsminister, Christine Antorini sagde blandt andet følgende til BT:

- Vi ved fra flere internationale undersøgelser, at Danmark halter bagefter, når det gælder udfordringer til de dygtigste elever. Vi har lidt under tænkningen om, at alle skal behandles lige og at alle skal kunne være med. I farten har vi både tabt de svageste og glemt, at de dygtigste også skal motiveres. Nu skal vi have en folkeskole for hele folket, sagde Antorini blandt andet.

Grith Tschorn fortæller, at flere højtbegavede børn aldrig lærer at studere. De er blevet vant til, at de ikke behøver forberede sig eller følge med, for der er ikke noget, der er svært.

- De ved simpelthen ikke, hvad det vil sige at være udfordret eller sætte sig ned og fordybe sig og lære det, der forventes. Og det kommer tilbage og rammer dem senere i livet på både ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det er et tab både for børnene, de enkelte familier, men så sandelig også for samfundet, der ikke får gavn af børnenes potentiale. Dermed lærer børnene heller ikke at yde deres pligt efter evne, som undervisningsministeren understreger er fundamentalt i velfærdsstaten, siger Grith Tschorn.

Hun håber på, at der fra politisk hold kommer en række håndgribelige og faste tiltag, der beskriver, hvordan den daglige skolegang skal skrues sammen, så der kan tages hensyn til de forskellige elevgruppers behov – herunder børn med høj begavelse.

- De højest begavede børn har ofte svært ved at fungere i en almindelig skolehverdag, da de bliver understimulerede og føler sig misforståede. Både fagligt og socialt. Derfor har helhedsskolen potentiale til at blive en klar forbedring for børn med høj begavelse - såfremt der er den rette politiske vilje og konkrete tiltag defineres og inkorporeres i reformen.


- Vi ved fra vores arbejde i foreningen, at der er masser af lærere og skoleledere derude, som rigtig gerne vil. Men de oplever, at der ikke er ressourcer, at området ikke bliver prioriteret, og at de ikke føler sig klædt på til at håndtere børn, der kan være to klasser foran, rent fagligt, og to klasser bagud, rent modenhedsmæssigt. Og det er her, Christine Antorini har et ansvar for, at ordentlige tiltag bliver tænkt ind, konkretiseret og prioriteret i folkeskolereformen, siger Grith Tschorn.