Husejere i Udkantsdanmark bliver presset

Lokale jyske fagforeningsfolk på Christiansborg for at advare politikerne om, at arbejdsløse risikerer boligen, hvis dagpengeperioden halveres til to år.

Arbejdsløse kan blive tvunget til at vælge mellem at sælge huset eller at konkurrere med baltere om lav løn på det grå arbejdsmarked, hvis dagpengeperioden halveres.

Det frygter nogle af de lokale fagforeningsfolk, som mandag var på Christiansborg. Her tordnede de over for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg imod, at regeringen vil halvere dagpengeperioden til to år.

Ikke mindst jyske faglige ledere frygter effekten af, at dagpengeperioden bliver skåret ned.

Niels Jensen, som er formand for 3F i Thy og på Mors, siger, at hans medlemmer ikke kan finde arbejde andre steder i udkantsområdet.

- De fleste i området er husejere, og de kan blive tvunget til at miste huset, siger han.

Formanden Dansk Metal i Horsens, Bjarne Sørensen, mener, at regeringen sparker benene væk under den danske model. Den indebærer, at det bliver forholdsvis let at fyre de ansatte, som til gengæld har en tryghed i dagpengesystemet.

- Man fjerner den tryghed, som folk har betalt for, siger Bjarne Sørensen, som nu har 11 procent ledige blandt sine medlemmer.

- Regeringen fremmer det grå arbejdsmarked, hvor folk vil tage underbetalt arbejde, siger han.

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, afviser, at partiet sammen med regeringen slår hårdt ned på et Udkantsdanmark, hvor der er forholdsvis flere langtidsledige.

Det er ikke værre at være ledig i hans hjemby, Frederikshavn, end i hovedstaden, mener han.

Bøgsted tror heller ikke på, at der skabes et gråt arbejdsmarked, hvor danskere konkurrerer med polakker og litauere om lav løn.

- Jeg forventer ikke, at det breder sig til danskere, siger han.

Bøgsted mener, at de kritiske fagforeningsfolk glemmer, at regeringen vil give kommunerne penge til at hjælpe de langtidsledige.

/ritzau/

Services
 

Tag nyhederne med på farten

Læs B.T. på mobilen. Få en gratis SMS med et link til B.T. Mobil
Du modtager nu en SMS med link til B.T. Mobil

Tilbud fra læsershop
VIN
VIN

MaXXi Pure Cabernet Sauvignon Reserve WO Western Cape 2007

Dette er en ekstrem vellavet og velafbalanceret vin.

Kr. 59,95 - SPAR kr. 30

REJSER
Faro

Blue Star Dunamar i Monte Gordo

Oplev dejlige Portugal og bo i lejligheder direkte på Monte Gordos brede sandstrand.

Kr. 2.998

Rhodos

Blue Star Sun Beach Resort på Rhodos

1 uge på Rhodos - den klassiske ferieø, der giver dig det bedste af Grækenland.

Kr. 3.298

ARRANGEMENTER
David Guetta

David Guetta - World Tour billet + CD: One Love

Oplev den franske house-dj David Guetta, der snart i et årti har hittet på dansegulve.

Kr. 400 - SPAR kr. 80

TILBUD
Chris

CD: Chris Mihn Doky - Scenes From a Dream

Køb Chris Mihn Dokys nye album "Scenes From A Dream" til en særdeles god pris.

Kr. 95