Folketingets formand irettesætter unge Thor Möger

Hovsa - glemte takt og tone i Folketingssalen

Folketingets åbning

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) glemte at man i Folketinget ikke tiltaler hinanden med du. (Foto: Jeppe Michael Jensen) Se stort billede

Danmarks yngste minister, den 26-årige skatteminister Thor Möger Pedersen (SF), har fået en irettesættelse af Folketingets formand, fordi han siger du i Folketingssalen.

Folketingets talerstol er nemlig et af de få steder i landet, der har holdt fast i, at man tiltaler hinanden som De og ikke må tale direkte til hinanden. At tiltale hinanden direkte er derfor bandlyst.

Den 26-årige Thor Möger Pedersen var under beskydning i folketingssalen, hvor han skulle forholde sig til en artikel i B.T. om, at hans særlige rådgiver har været formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, mens ansatte ifølge Rigsrevisionen ved flere lejligheder blev belønnet med sorte penge.

LÆS OGSÅ: Pinligt! Nye ministre glemte at rejse sig for dronningen

Sagen blev rejst i Folketinget af Liberal Alliances Leif Mikkelsen, der spurgte skatteministeren om følgende:

- Hvad mener ministeren om ansættelsen af personer i topstillinger i Skatteministeriet, selv om disse ifølge pressen har udbetalt sorte penge?

Hvilket fik skatteministeren til at svare

- Dansk Ungdoms Fællesråd har taget alle Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og fulgt dem, og derfor betragter jeg sådan set sagen, som du refererer til, som afsluttet, og jeg har fuld tillid til min særlige rådgiver.

LÆS OGSÅ: Løftebrud forfølger landets yngste minister

Det fik straks Folketingets formand, den tidligere socialdemokratiske formand Mogens Lykketoft, til at irettesætte den unge skatteminister med ordene:

- Jeg skal igen minde om det med duformen, det bruger vi ikke her.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: