Regeringen har bebudet en opstramning af rygereglerne. Her er de seks punkter, hvor regeringen vil skærpe reglerne:

Aldersgrænsen for rygning på uddannelsesinstitutioner hæves fra 16 til 18 år.

Totalt rygeforbud både indendørs og udendørs for børn og unge på børneinstitutioner, skoler, efterskoler, ungdomsuddannelser og døgninstitutioner.

Kun udendørs rygning på uddannelsesinstitutioner for unge over 18 år.

Kriminalforsorgen skal have mulighed for at forbyde rygning i opholdsrum, der anvendes af indsatte som besøgsrum.

Forbud mod at ryge i arbejdslokaliteter, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen.

Fordobling af de gældende bødestørrelser ved overtrædelser.

Kilde: Sundhedsministeriet