Regeringen har fundet 27 mia. kr. i Nordsøen. Men vi kunne have fået endnu flere, hvis Bendt Bendtsen havde indgået en bedre aftale med Mærsk, mener økonomer

Et bedre tognet og bedre og hurtigere tog i hele landet.

Den gave til danskerne præsenterede statsminister Helle Thorning-Schmidt i fredags.

Pengene - 27,5 mia. kr. - har regeringen fundet via et serviceeftersyn af aftalerne om indvinding af olie i Nordsøen.

Men vi kunne have fået elektrificeret banenettet og købt nye tog fire gange, hvis den daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) havde lavet en aftale med Mærsk, der minder om den, den norske stat har lavet med olieselskaberne. Så ville den danske stat have haft 75 mia. kr. mere. Det kunne vi have fået to en halv Storebæltsforbindelse for. Eller 12 supersygehuse til 6,3 mia. kr. stykket.

- Jeg ved ikke, om Bendt Bendtsen var på jagt eller sov i timen. Men faktum er, at det er et meget betragteligt milliardbeløb, vi er gået glip af. 75 mia. lyder meget sandsynligt. Og det er da frustrerende. For det er jo penge, vi godt kunne bruge nu, siger SFs politiske ordfører, Jesper Petersen.

’Ren foræring’

- Oven i købet blev vi hånet dengang, fordi vi kritiserede, at der ikke blev taget højde i aftalen for, at oliepriserne kunne stige. Men det var præcis, hvad der skete. Prisen på en tønde olie steg fra ca. 23 dollar i 2003 til over 100 dollar i 2008. Det hele var en ren foræring til olieselskaberne. Og vi kan ikke gøre noget ved det nu. Aftalen kan ikke genforhandles før i 2042, siger Jesper Petersen om aftalen, der blev godkendt af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale.

De økonomiske vismænd er også utilfredse med aftalen. Det gjorde de helt klart i deres miljøøkonomiske rapport fra februar sidste år. Her udtaler overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:

’Olien og gassen i Nordsøen er samfundets ejendom, og det ekstraordinære overskud – den såkaldte ressourcerente – bør derfor komme hele den danske befolkning til gode. Meget tyder på, at staten ikke får en passende andel af indtægterne i dag. Beregninger i rapporten viser, at samfundet under de vedtagne regler kun får godt 70 pct. af ressource-renten. En lignende beregning baseret på norske regler viser, at den norske stat får omkring 85 pct. af ressource-renten. Der er god grund til at undersøge de juridiske muligheder for at ændre beskatningen i Nordsøen.’

Den grønne tænketank Concito, som blev oprettet af nuværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) fastslog samtidig, at der er tale om et provenutab på næsten 75 mia. kr. Alene i 2011 var der tale om et provenutab på godt 10 mia. kr.

- Med den nuværende beskatning vil statens provenu hvert af de kommende 10 år være mellem fem og 10 mia. kr. mindre end ved brug af den model, som Kulbrintebeskatningsudvalget foreslog i 2001. Regeringen bør fokusere på, hvordan staten får begrænset overbetalingen til de tre olieselskaber i Nordsøen - Shell, Chevron og Mærsk – lød kommentaren fra Concitos cheføkonom Frans Clemmesen.

I 2003 lykkedes det Mærsk at forhandle en aftale på plads med Bendt Bendtsen, der gav selskabet adgang til at udvinde danske olie i Nordsøen til uhyre lave priser. Aftalen var så attraktiv, at Mærsk siden på grund af stigende oliepriser har tjent ca. 75 mia. kr. ekstra på den ekstremt billige adgang til olien,

Aftalen mellem Mærsk og Bendtsen tog udgangspunkt i, at en tønde olie kostede 22 dollar, men få år senere nåede prisen på en tønde 143 dollar. Eksperter mener, at A. P. Møller scorer en uhørt stor del af gevinsten på den stigning - i modsætning til f.eks. Norge, hvor samfundet og olieselskaberne deler gevinsten, når olieprisen stiger.

44 års skatte-garanti

Samtidig fik Mærsk en 44 års garanti mod skattestigninger. Vedtager Folketinget en skattestigning, der rammer Mærsk, har Bendtsen på statens vegne forpligtet sig til, at rederiet skal have hver eneste krone tilbage.

Jørgen Birk Mortensen, der er lektor i økonomi på Københavns Universitet, og på det tidspunkt var en af de økonomiske vismænd, har tidligere sagt til BT:

- Vi undrede os over flere elementer i olieaftalen. Vi undrede os over, at fordelingen mellem olieoptageren og samfundet ikke gav mere politisk diskussion. Og vi undrede os over, at man ikke diskuterede, hvad der ville ske, hvis olieprisen steg. Vi undrede os også over, at aftalen gav A.P. Møller krav på kompensation krone for krone, hvis skatterne steg. Desuden var oplysningerne til Folketingets Energiudvalg uoverskuelige. Lige pludselig var aftalen færdig, og det var umuligt at få rettet detaljer i den.

Bendt Bendtsen, der i dag sidder i Europa-Parlamentet, ønsker ikke at udtale sig om sagen.