Her er reglerne, som trådte i kraft 1. januar

Danmark er blevet et par regler rigere ved indgangen til 2014. Blandt andet er kontanthjælpsreformen nu blevet virkelighed.

Årsskiftet har ikke kun budt på nye byråd og borgmestre i flere af landets kommuner. Danskerne skal også vende sig til strammere kontanthjælpsregler, en ny offentlighedslov og såkaldte iværksætterselskaber, der kan stiftes for blot én krone.

Kontanthjælpsreform

Regeringen sænker med kontanthjælpsreformen ydelsen for alle under 30 år svarende til en SU på 5.753 kroner månedligt. Cirka 17.000 unge har fået halvt så mange penge at leve for.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har flere gange understreget vigtigheden af, at der flyttes markant flere unge over i uddannelsessystemet eller i arbejde, hvor de skal fastholdes.

Reformen indfører desuden gensidig forsørgelsespligt for ugifte samlevende. Det betyder helt konkret, at kontanthjælpsmodtageren i et samlevende par om et år helt vil miste kontanthjælpen, hvis den anden samlever tjener 23.500 kroner om måneden. Hvis parret har børn, er grænsen 30.400 kroner.

Bag reformen er et bredt politisk flertal på Christiansborg. Kun Enhedslisten står uden for aftalen.

Offentlighedsloven

Aftalen, der blev indgået mellem regeringspartierne, Venstre og de Konservative, giver øget adgang til aktindsigt i offentligt ejede selskaber, kommuner og regioner.

Offentlighedslovens paragraf 22, 24 og 27 indskrænker imidlertid adgangen til aktindsigt i ministrenes arbejde og har ført til store protester fra medier, politikere og samtlige partiers ungdomsorganisationer. En underskriftsindsamling mod loven nåede at samle 85.000 underskrifter.

Trods målet om mere åbenhed undtages 58 helt eller delvist statsejede selskaber fra loven, heriblandt DSB Øresund, Danske Spil og Brobizz. Ifølge nu forhenværende justitsminister Morten Bødskov (S) vil selskabernes konkurrenceevne blive svækket, hvis de blev omfattet.

Selskabsloven

I juni vedtog Folketinget et lovforslag, der indebærer flere ændringer i selskabsloven. Mest markant er, at det 1. januar 2014 blev muligt at etablere et selskab med en kapital på én krone - et såkaldt iværksætterselskab. Det skal til gengæld årligt henlægge mindst 25 procent af selskabets overskud til en bunden reserve.

Reserven bliver benyttet til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, indtil den sammen med selskabskapitalen udgør mindst 50.000 kroner. Det er også nyt, at kapitalkravet til anpartsselskaber er nedsat til 50.000 kroner.