Mens de personlige stemmer bliver talt op, er der lagt op til kollektivt neglebideri blandt de kandidater, der endnu ikke ved, om de er inde eller ude. Se dem her.

Selv om det ligger fast, at rød blok har vundet folketingsvalget, og det nye oppositionsparti Venstre er blevet Folketingets største med 47 mandater, er der stadig mange kandidater, der endnu ikke ved, om de er inde eller ude af dansk landspolitik. Det viser opgørelser fra Berlingske Research.

Næsten alle partierne har således fortsat interne kampe om, hvem der tager en lang række af mandaterne.

For det største parti Venstre er der fortsat otte pladser, hvor det blandt kandidaterne endnu ikke er klart, hvem der er løbet med sejren.

Ægteparret Fatma Øktem og Bünyamin Simsek, der slås om Venstres syvende og sidste mandat i Østjylland ved således ikke, om det er manden eller konen, der skal grine eller græde over valgets udfald. Derudover går det fjerde mandat i Nordsjælland til enten Hans Andersen, Klaus Markussen eller Anne Ehrenreich.

Den Konservative nedtur

I Vestjylland ved den tidligere videnskabsminister Helge Sander heller ikke, om det er ham eller Esben Lunde Larsen og Thomas Nolsøe Danielsen, der tager kredsens to sidste Venstre-mandater, og i København er det Martin Geertsen, Jan E. Jørgensen og Marion Pedersen, der må krydse fingre for at have gaflet kredsens andet mandat til partiet.

Også kampe hos den nye regering

Socialistisk Folkeparti slås internt om to pladser:

Det tredje mandat i Københavns Storkreds går således til Özlem Cekic, Kamal Qureshi eller Trine Partou Mach, og de ved endnu ikke, hvem der er løbet med det. I Vestjylland er det også sikkert, at enten Steen Gade eller Kristen Touborg må vige pladsen i Folketinget til den anden.

Hos Socialdemokraterne, der går et enkelt mandat tilbage til 44, er der endnu kamp om otte pladser. Blandt dem er det Ole Hækkerup, der slås med Vibeke Grave, Rasmus Horn Langhoff eller Kaare Dybvad om de to sidste socialdemokratiske mandater i Sjællands Storkreds. I København er det Mette Reissmann, Ikram Sarwar eller Michael Vindfeldt, der løber med det fjerde og sidste mandat.

Et af valgets helt store himmelstormere blandt partierne er Det Radikale Venstre, der dog alligevel ikke undgår at have nogle kampe.

Daniel Nyboe Andersen og Ninni Lodahl Gjessing håber således begge at tage partiets andet mandat i Nordjylland, mens Lone Loklindt, Karen Lumholt, Uffe Elbæk og Pernille Boye Kochalle håber at tage det andet og tredje radikale mandat i København.

I Københavns Omegn er det endnu ikke klart, hvem der tager nogen af de to mandater, her er det Sofie Carsten Nielsen, Marie-Louise Andreassen, Nadeem Farooq, Abbas Razvi og Trine Nebel Schou, der er i spil til dem. Og i Østjylland, der henter et enkelt radikalt mandat er der kæmpe-kamp: Både Kaare Albrechtsen, Carsten Bech, Mie Bergmann, Tom Brøcher Jacobsen, Jeppe Mikkelsen, Mogens Nyholm, Henriette Winther Sandager, Niels Sjøberg og Hanne Staalhnacker er muligvis det radikale folketingsmedlem fra det østjyske. Konservative mister to profiler

Vinderen af den konservative skæbnekamp i Sydjyllands Storkreds er således heller ikke fundet endnu. Det ligger dog fast, at Mike Legarth, Charlotte Sahl-Madsen eller Carina Christensen kun har fået et mandat at deles om - to af dem er derfor definitivt ude af Folketinget. Også i Østjylland lider de konservative kandidater under partiets voldsomme tilbagegang ved valget, Tom Bencke eller Karina Boldsentager således kredsens enlige, konservative mandat.

Endelig er Dansk Folkeparti ude i lidt af et gruppeslagsmål: Hele tolv pladser er endnu ikke sikkert besat.

På Fyn kan partiets to mandater således besættes af gruppeformand Kristian Thulesen Dahls bror Jens Henrik Thulesen Dahl ligesom Tina Petersen, Vollsmose-videomageren Alex Ahrendtsen, Pernille Bendixen og Poul Fischer er i spil til de to mandater. Flere partibørn er heller ikke sikre på pladser i Folketinget. Christian Langballe, Bente Kronborg Flensted og Dennis Flydtkjær er således alle tre i spil til Vestjyllands to DF-mandater, mens Marie Krarup og Anita Christensen slås om det tredje mandat i Sydjylland.

Nordsjællands enlige DF-mandat går til enten Pia Adelsteen eller Marlene Harpsøe, der begge har siddet i Folketinget ind til nu.

Se partiernes øvrige mandat-kampe her:

Dansk Folkeparti:

3. og 4. mandat i Sjællands: René Christensen, Colette Brix, Henrik Brodersen eller Liselott Blixt 2. og 3. i Nordjyllands: Anita Knakkergaard, Ib Poulsen, Rikke Karlsson eller Morten Marinus Jørgensen 2. mandat i Københavns Omegn: Mikkel Dencker eller Kenneth Kristensen Berth 3. mandat i Østjylland: Per Dalgaard, Anders Vistisen eller Mette Dencker

Venstre:

7. og 8. mandat i Sydjyllands: Erik Nørreby, Jens Ejner Christensen eller Anni Matthiesen 7. mandat i Sjællands: Louise Schack Elholm, Flemming Damgaard Larsen eller Flemming Møller

Socialdemokraterne:

3. og 4. mandat i Fyns: Poul Andersen, Julie Skovsby, Jan Johansen, Niels Christian Nielsen eller Trine Bramsen 6. mandat i Østjyllands: Réne Skau Björnsson, Maja Panduro, Jens Joel eller Otto Ohrt 5. mandat i Sydjyllands: Jacob Bjerregaard, Christina Dam Kristensen, Troels Ravn, Kim Qvist eller Christian Rabjerg Madsen 4. mandat i Vestjyllands: Annette Lind, Peder Christensen eller Rasmus Lynghøj Christensen