Både FOA og 3F har brugt billeder fra Venstre uden at spørge fotografiets ejer. Begge forbund måtte betale sig fra sagen til Venstres fotografer.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sådan lyder meldingen fra de store arbejderforbund i en sag om, at Venstre i en landsdækkende kampagne bruger et billede af en fotograf, hvilket de ikke har fået tilladelse til.

Fotografen kritiserer samtidig partiet for ikke at anfører fotografens navn til billeder.

Venstres partisekretær har forsvaret sig med, at blandt andet fagforbundet FOA har gjort det samme.

LÆS OGSÅ

FOA lancerede i maj 2010 en kampagne om ligeløn, hvor forbundet brugte et billede af finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i dametøj, som de ikke havde fået tilladelse til. Billedet lå som pressemateriale på Venstres hjemmeside.

Fagforbundet måtte betale Venstres fotograf 26.000 kroner for uretmæssigt at bruge billedet.

- Vi blev kontaktet af fotografens advokat, som meddelte os, at vi krænkede fotografens ophavsret og som samtidig bad os om at stoppe kampagnen øjeblikkeligt, siger FOA's formand, Dennis Kristensen.

Derfor er FOA-formanden harm over, at Venstres partisekretær, Jens Skipper Rasmussen, inddrager FOA's kampagne i den nuværende kampagnesag.

- Vi erkendte fejlen, betalte fotografen og stoppede brugen af billedet, så der er ingen grund til at inddrage os i slagsmålet mellem S og SF. Venstre burde også erkende deres fejl, siger Dennis Kristensen.

LÆS OGSÅ

Da 3F brugte et billede af De Konservatives Lene Espersen og Venstres Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen i en kampagne mod regeringens indgreb mod dagpenge og efterløn, spurgte 3F heller ikke om tilladelse. Vi brugte billeder fra et af ministeriernes hjemmeside og brugte billederne i god tro, hvorefter 3F også bliver kontaktet af fotografen, oplyser 3F.

3F måtte betale kompensation for at manipulere med pressebilleder, som lå på et ministeriums hjemmeside til fri afbenyttelse.

- Hvis Venstre siger, at vi har haft en sag, så har de sådan set ret. Men vi brugte billeder til fri afbenyttelse, og derefter opstod der en strid, fordi billederne var manipulerede, siger informationschef i 3F, Allan Boldt til Ritzau.