Her er Grønlands guldbjerg

Nogle af verdens mest værdifulde jordarter ligger begravet her.

Kvanefjeld i det sydlige Grønland er på overfladen et ganske ydmygt bjerg omgivet hård jord og sten. Alligevel har bjerget lige nu fået international fokus.

Kvanefjeld rummer alt lige fra smukke stene, sjældne jordarter til uran. Bjerget vurderes - intet mindre - at kunne redde Europas fremtidige råstofudvikling - og kan groft sagt vende op og ned på magtbalancen indenfor råstoffer i verden.

Verdens øjne er især rettet mod de sjældne jordarter metaller. Metallerne bliver brugt i alt lige fra mobiltelefoner, fladskærmsfjernsyn, bærebare computere, harddiske og rumfartsindustri. Og efterspørgslen stiger konstant.

For at sætte Kvanefjeld i et internationalt perspektiv, så lyder en vurdering, at der kan hentes 43.000 tons af de særlige sjældne grundstoffer ud af Kvanefjeld hvert år i over 100 år.

Det oplyser Greenland Minerals & Energy (GME), et selskab, der lige nu er i færd med grundige undersøgelser af Kvanefjeld.

- Den seneste forskning ligger på omkring 100 år. Men hvert eneste år kommer der ny forskning i takt med, at der kommer flere boringer, så tallet kan gå hen og blive endnu højere, siger Ole Ramlau-Hansen, administrerende direktør i GME, til BT.

Mængden ser dermed ud til at komme til at svare til halvdelen af Kinas produktion. Og sådan oplysning giver genlyd i Kina og får ikke mindst både Danmark og Grønland samt Europa til at spidse øre.

Sjældne råstoffer er nemlig bestemt ikke en gængs kartoffel i Europas køkkenhave, og kontinentet er derfor dybt afhængige af Kina, der - indtil videre - står for 95-97 procent af verdens sjældne jordarter.

Det magtforhold kan tage en skarp drejning.

Men for at bestige guldbjerget på Grønland, er der et par tornebuske, som skal forceres. Det er nemlig ikke muligt at udvinde jordarterne ved Kvanefjeld uden også at få det radioaktive stof uran på skovlen, som Rigsfællesskabet har kørt en nultolerance-politik overfor siden 1988.

Skal man ophæve den, vil Rigsfællesskabet også pludselig træde ind på den internationale scene som en verdens største uran-eksportører. Med andre ord, der skal et utvivlsomt et godt politisk slagsmål til, før bormaskinerne kan give genlyd i Kvanefjeld.

Fakta - det gemmer bjerget: 

Uran: Uran er den store økonomiske sidegevinst, der kan følge med de sjældne jordarter. Uran bliver blandt andet brugt i kernekraftværker eller atomkraftværker, hvor der fremstilles elektrisk energi. Våbenindustrien bruger også uran, når de fremstiller kernevåben, såkaldte atombomber. Men uran giver også panderynker. Bortafskaffelsen af radioaktivt affald er yderst problematisk og minedriften til udvinding af uran er en farlig affære for minearbejderne.

Sjældne jordarter: Den helt store guldgruppe. Sjældne jordarter går under betegnelsen REE, Rare Earth Element eller på dansk ’sjældne jordarters metaller’, og det dækker over 17 sjældne jordarters metaller. I 2008 var det globale marked for REE på lidt over 8 milliarder kr.. Det vurderes dog at være endnu højere i dag. Ikke mindst fordi, metallerne er populære i bilindustrien, kommunikationsbranchen og forsvarsindustrien. Metallerne er stærkt magnetiske og derfor er de geniale til magneter. De bliver brugt i alt lige fra fladskærme, computere, mobiltelefoner, hybridbiler, vindmøller og rumfartsindustri. Kina sidder lige nu på cirka 95 procent af de sjældne jordarters metaller.

Zink: Et almindelig kendt grundstof, der bliver brugt i metalproduktion samt mønter og elektriske batterier. Zink anvendes især til rustbeskyttelse af jern og stål. Guldbjerget vurderes også til at indeholde en god mængde Zink. Det er en af de ’mindre’ sidegevinster.

Sjældne mineraler: Guldbjerget gemmer også på nogle sjældne halvædelstene. Der er ganske vist ikke nogen stor global produktion. De sjældne mineraler er foreløbig mest for samlere. Blandt mineralerne er såkaldt tugtupit, der er en lyserød halvædelsten, der findes specielt i Sydgrønland. Stenen skulle få lyserøde nuancer i daglys, men kan også gå over i blåt.

Læs også:


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.