Her er GGGI-spørgsmålet vi mangler at få besvaret

Et helt centralt spørgsmål i GGGI-sagen mangler stadig at blive belyst, mener flere partier i Folketinget: Hvorfor ventede embedsmænd i Udenrigsministeriet 14 dage med at give deres minister besked om de misvisende oplysninger til Folketinget?

Sagen om Lars Løkke Rasmussens (V) milliondyre rejser på 1. klasse for den grønne tænketank GGGI, og Christian Friis Bachs (R) omdiskuterede afgang fra Udviklingsministeriet er langtfra belyst godt nok, mener et flertal af Folketingets partier, skriver Berlingske.

Udenrigsministeriet leverede i går en intern redegørelse af forløbet, som bekræfter pressehistorier om, at ministeriets embedsmænd allerede 6. november fandt ud af, at Christian Friis Bach talte usandt, da han over for Folketinget hævdede, at han ikke havde været med til at godkende 3GIs rejseregler.

Vælgerne straffer fortsat Løkke for GGGI

Alligevel får ministeren først besked om misinformationerne 20. november. Dagen efter går han af på grund af fejlen.

Enhedslistens udenrigsordfører, Christian Juhl (Ø), vurderer, at der ligger politiske motiver bag embedsmændenes nøl i sagen.

»Det er min fornemmelse, at Lars Løkke og den danske ambassadør (i Sydkorea, red.) har været for tæt på hinanden. Man kan se af bilagene, at de har afholdt arbejdsmiddage sammen, og derfor forhalede han det for at nedtone sagen. Jeg prøver bare at lægge to og to sammen her: Hvad skulle en embedsmand have ud af at forhale sådan noget? Det gør de kun, hvis de føler loyalitet over for nogle bestemte personer,« siger Christian Juhl.

Udenrigsministeriet tog i går det usædvanlige skridt at kalde tre medarbejdere i et såkaldt tjenstligt forhør, hvor en forhørsleder i skikkelse af en dommer, skal udspørge tjenestemændene om deres rolle i sagen.

Enhedslisten vil overveje krav om en uvildig redegørelse, hvis det ikke fører til en forklaring.

Dansk Folkepartis udviklingsordfører, Hans Kristian Skibby (DF), mener, at Folketinget bør få eksempelvis kammeradvokaten til at indlede en uvildig undersøgelse, der også kigger på, om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har spillet en rolle.

Han vurderer, at embedsværkets langsommelige sagsbehandling kan skyldes, at de afventede kommunalvalget af hensyn til regeringspartierne.

»Det virker yderst påfaldende, at lige nøjagtigt 20. november, dagen hvor vi sidder og tæller stemmerne op efter valget, da kommer det først frem. Som politiker kan man ikke undgå, at synes, det er pokkers underligt, at det lige kom i den rækkefølge,« siger Hans Kristian Skibby.

Da Christian Friis Bach gik af, forklarede han, at han var »rigtig ked af«, at sagen »kan have påvirket et valgresultat til kommunalbestyrelsen.« Men da Danmarks nyudnævnte udenrigsminister, Holger K. Nielsen (SF), i går præsenterede redegørelsen i ministeriets lokaler på Asiatisk Plads i København, afviste han, at undersøgelsen peger i retning af, at embedsmænd har tilbageholdt oplysninger af politiske årsager.

I undersøgelsen kalder Udenrigsministeriets såkaldte Controllerenhed embedsmændenes langsommelighed for »meget kritisabelt« og påpeger, at de hurtigst muligt burde have orienteret departementschefen med henblik på at oplyse ministeren, Folketinget og offentligheden om fejlen.

Controllerenheden finder det »yderligere meget kritisabelt«, at de pågældende embedsmænd aftalte at tilbageholde oplysningerne i en redegørelse til Rigsrevisionen.

Mens Liberal Alliance i går stillede sig op i koret af kritikere, der kræver en uvildig undersøgelse, så stiller Venstre sig på nuværende tidspunkt tilfreds med en parlamentarisk drøftelse som et samråd, hvor Holger K. Nielsen (SF) forklarer sagen under ministeransvar.

Udenrigsordfører Søren Pind (V) giver ikke meget for Enhedslistens anklager om, at fortielsen kan skyldes ambassadørens ønske om at beskytte Lars Løkke Rasmussen:

»For at komme med så specifikke anklager, så skal man være meget sikker i sin sag eller være et meget ekstremt parti. Jeg ved ikke, hvilken af de to ting Christian Juhl repræsenterer, men jeg mener ikke, der er belæg for sådanne synspunkter,« siger Søren Pind.

Lektor ved Roskilde Universitet Birgitte Poulsen forsker i samspillet mellem ministre og embedsmænd. Hun anser det for højst usandsynligt, at de tre chefer i Udenrigsministeriet har taget politiske hensyn, da de fortiede oplysninger for departementschefen og ministeren.

I stedet tror hun, at tjenestemændene har været fanget i et dilemma mellem hensynet til, hvad der politisk var bedst for ministeren – sagen ville måske gå i sig selv, hvis oplysningen ikke kom frem – og deres rolle som embedsmænd i en nul-fejlskultur.

»Nul-fejlskultur betyder, at du ikke må lave fejl, men det betyder også, at hvis du laver en fejl, så skal du også sige det hurtigst muligt. Den generelle udvikling har været, at nul-fejlskulturen er udfordret af en politisk lydhørhed over for ministeren,« siger hun.

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Danmarks ambassadør i Sydkorea til kritikken fra Enhedslisten.

Læs også: