Fire eksperters bud på Gades fremtid
Her er Gades nye liv
Her er en glad mand: Han har lige kvittet jobbet som forsvarsminister. Søren Gade glæder sig til sit nye liv langt fra politik. (Foto: Johan Gadegaard) Se stort billede
Søren Gade kan stadig kun drømme om den pause, som han ved sin afsked for knap halvanden uge siden fortalte, at han drømmer om efter fem år som minister og et helvedesridt med problemsager. Klik dig videre og læs hvad fire eksperter vurderer, Gades næste job bliver.
Da B.T. møder Søren Gade tirsdag, er han privat. Jakkesættet er hængt i skabet, og Gade toner frem i jeans og grøn sweater. Han har lige været i skoven, men selv under trækroner og blå vinterhimmel kunne han ikke få fred. Mobiltelefonen ringede intet mindre end 23 gange, fortæller han.
Men det meste er positivt og varmer langt ind i den afgåede ministers hjerte.
- Jeg skal have god tid, når jeg bevæger mig udenfor, for alle vil snakke med mig. Jeg havde nok forventet lidt bebrejdelser, men det har der overhovedet ikke været noget af, fortæller Søren Gade.
Øretævernes holdeplads
Facebook og Venstres hjemmeside er også blevet et veritabelt trafikkaos af varme hilsener, tak og ønsker om gensyn med en politiker, der har været ufatteligt populær, selvom han sad på tronen af et ministerium, der er kendt for at være øretævernes holdeplads.
- Det er altså virkelig rørende. Især alle hilsenerne fra pårørende til døde og sårede soldater har berørt mig meget. Jeg har også fået over 100 breve, og der ligger mange flere på kontoret. Selvom kun få kender min mail-adresse, så har jeg fået flere hundreder mail. Det er utrolig overvældende. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, fortæller han.
Gade er ikke selv på Facebook, men forsikrer, at han vil sende en hilsen en af de nærmeste dage igennem døtrene.
Elsker farmand
Pigerne tager al virakken med 'ophøjet ro'.
- De har om nogen oplevet de ups and downs, der følger med. Men det betyder jo meget, hvordan andre ser deres far, som de selvfølgelig elsker. Så de er da glade for det, siger han.
Der var bud efter Gade allerede længe inden, at afskeden med politik var en realitet.
- Jeg har fået mange jobtilbud. Det får man som minister, men jeg har ikke sagt ja til noget endnu, fortalte Søren Gade til B.T. ved hjemmet i Holstebro, da han kom hjem fra afskeden i ministeriet forleden.
Erhvervslivet kalder
Pilen peger mod erhvervslivet, erkender han, men vil ikke løfte sløret for, hvad han skal beskæftige sig med, når han har pustet ud.
- Der må gerne gå lidt tid, men ikke for mange halve år.
Søren Gade ved, at det bliver svært at geare ned.
- Politik er en livsstil. Den har været fyldt med store oplevelser, men det har også været et hektisk liv . Men det bliver da tomt, når man har været vant til at være så tæt på magten. Der er en stor frihed i, at jeg ikke længere behøver at læse alle aviser, men jeg kan nok ikke lade være. Jeg bliver nok også ved med at stå tidligt op.
Selvom det ligger langt fra et ministerliv at blive hjemmegående husfar, så behøver fremtiden ikke at byde på en astronomisk gage.
Ingen krav om supergage
- Bilen er betalt for længst, og huset er sparsomt, så der er ingen krav om at hive en stor løn hjem, for at jeg kan leve, siger han og peger på barndomshjemmet i røde mursten og den 19 år gamle Audi i garagen på villavejen i Holstebro.
På den helt private front ser Søren Gade frem til at være husalf for sine døtre på 18 og 20 år. Han forklarer, at han vil glæde sig til at være der for dem, så han kan lave mad til dem, når de kommer hjem fra deres studier.
Når stormen over hans exit fra politik har lagt sig, skal huset ordnes. Og så skal der blive tid til de aktiviteter, der gør manden glad.
Tid til jagt
- Jeg har i årevis betalt til en jagt, men jeg har kun været med få gange. Så jeg skal til at gå på jagt igen. Det glæder jeg mig virkelig meget til. Og så vil jeg ud at fiske lidt igen. Jeg er en stor grejfreak. Jeg går i hvert fald ikke ned på udstyr.
Læs også
Mest læste 24 timer
Mest læste B.T. PLUS
Lige nu på B.T. PLUS
Find en stærk bærbar til film og spil
Druen med de mange ansigter
Politik
Seneste nyt fra Sporten.dk
Seneste nyt
Tophistorier
- Er DU vores nye SUPERSÆLGER?!?
MyData APS - Baker med Mesterbrev
Bakerhjørnet - Restaurant søger fagudlært kok
RESTAURANT KØBENHAVNERCAFEEN





















