Her er favoritterne som ny justitsminister

Varmeste navne som ny justitsminister lige nu ser ud til at være Nicolai Wammen og Karen Hækkerup.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt er taget på sengen. Hun har næppe nogen ny justitsminister klar, og forventede næppe at Morten Bødskov (S) ville blive tvunget til at gå inden samrådet overhovedet var færdigt.

Så hun har fået noget at tænke over i flyet hjem fra Johannesbrug, hvor hun i øjeblikket hygger sig med USA's præsident Obama i forbindelse med højtideligheden for Nelson Mandela.

Justitsministeriet er en tung post. Så selvom folk som Magnus Heunicke og Ole Hækkerup muligvis står til forfremmelse på et tidspunkt, er de ikke kandidater.

Thorning er nødt til at se sig om blandt sine nuværende S-ministre, og her ser er de eneste to seriøse muligheder ud til at være forsvarsminister Nicolai Wammen, handels- og Europa-minister Nick Hækkerup og gruppeformand Henrik Dam Kristensen.

De er ganske vist alle tre blevet flyttet for nylig, men det er der ikke så meget at gøre ved.

Nicolai Wammen fører muligvis svagt i det kapløb, fordi han ligesom Morten Bødskov er ekstremt loyal overfor Helle Thorning-Scmidt. Nick Hækkerup lider stadig under at være blevet straffet for illoyalitet, hvilket i øvrigt også gælder fødevareminister Karen Hækkerup, der ellers tidligere har været retsordfører og hardliner ligesom Morten Bødskov.

Kilder i S-gruppen siger til bt.dk, at gruppen foretrækker Karen Hækkerup.

Samme Morten Bødskov skal også have noget nyt at lave, og det vil være nærliggende at gøre ham til gruppeformand. Det kunne tale for at flytte Henrik Dam Kristensen tilbage på ministerholdet.

Men alt andet lige er det et meget hårdt slag for Helle Thorning-Schmidt at miste en af sine mest loyale og betroede støtter. I øvrigt kort tid efter at to radikale ministre har forladt regeringen

Læs også: