44-årige Robert Nielsen fra København har været på kontanthjælp i 11 år. Han gider ikke have et hvilket som helst job. Læs her, hvad Robert Nielsen selv ser som et drømmejob.

Han har ikke haft et job i 11 år. Mest af alt fordi, at han ikke mener, at kommunen kan finde et værdig job til ham.

Robert Nielsen fra København har for alvor sat sindene i kog hos alverdens danskere med sine udtalelser, der betyder, at så længe samfundet ikke kan tilbyde ham et job, der matcher hans evner og kræfter, ønsker han ikke at være i arbejde.

De opsigtsvækkende udtalelser faldt søndag i programmet 'På den 2.side' på DR2.

Mandag chattede Robert Nielsen med brugerne af dr.dk, der bl.a. ville høre, om 44-årige Robert Nielsen fandt det fair, at han ikke ønskede at 'bidrage' til samfundet ved at tage et arbejde.

Her følger et lille udpluk af spørgsmålene til Robert Nielsen.

Spørgsmål fra Daniel Sanol:

- Jeg kan sagtens forstå, at der er job man hellere vil have end andre. Men i disse tider er det så ikke bare at tage, hvad man kan få? Og er det helt fair, at de skatteydere, der arbejder hårdt for at tjene deres penge, skal betale penge til staten, som så skal betale til ledige, som ikke har lyst til at arbejde?

Svar fra Robert Nielsen:

- Jada!

Spørgsmål fra Tommy Petersen:

- Spørger lidt mere præcist. Hvad er dit drømmejob?

Svar fra Robert Nielsen:

- Klummeskriver i et stort medie, tror jeg.

Spørgsmål fra Magnus M:

- Har du dårlig samvittighed med at nasse på den danske stat? og kender du andre som er på kontant hjælp med samme vilkår som dig?

Svar fra Robert Nielsen:

- Jeg nasser ikke på staten og skattebetalerne - jeg forlanger et menneskeligt job, og indtil jeg får det, er jeg på kontanthjælp!


Robert Nielsen svarede desuden, at han ikke havde noget problem med ikke at have til nytte for samfundet.

Som en konsekvens af udsendelsen har jobcenterchef i Københavns Kommune, Niels Gansted, udtalt til dr.dk, at Robert Nielsen nu vil blive indkaldt til en samtale, da kommunen ikke finder hans forklaringer i offentligheden acceptable.