På tærsklen til, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil udskrive folketingsvalg, kan det være på sin plads at se tilbage på nogle af de mest pudsige og bemærkelsesværdige valgudskrivelser i dansk politik.

1947. Den dumstædige valgudskrivelse

I 1947 valgte Venstres statsminister Knud Kristensen at lade sig vælte og udskrive valg, fordi han 'dumstædigt' kæmpede for, at Sydslesvig skulle blive en del af Danmark. Den politik ville de andre partier ikke gå med til, så Socialdemokratiet, De Radikale, DKP og Retsforbundet satte ham derfor en stol for døren.

Læs også:

1964. ”Statsministeren i valgkampshumør”-udskrivelsen

De fleste folketingsvalgkampe har de seneste årtier varet omkring tre uger. Men i 1964 var den daværende socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag i den grad i valgkamphumør. Hele 52 dage gik der fra Krag havde trykket på valgknappen til valgdagen den 22. september 1964. 1964-valget har stadig rekorden som den længste valgkamp. Valgudskrivelsen skete, fordi Krag ikke kunne få en reform af jordloven igennem i juni 1964.

Læs også:

1973. ”Min bil løb tør for benzin”-udskrivelsen

Valget i 1973 er mest kendt som »jordskredsvalget«, da nye partier fik debut i Folketinget. Blandt andet Mogens Glistrups Fremskridtsparti, der slog til lyd for et skattetræk på nul procent. En anden, der også kom ind med sit nye parti, var faktisk også årsag til, at valget lidt hovedkulds blev udskrevet. Socialdemokraten Erhard Jakobsen kom nemlig for sent til en afstemning i folketingssalen, fordi hans bil løb tør for benzin. Dermed var Anker Jørgensen tvunget til at udskrive valg. Erhard Jakobsen kom ind med sit nystiftede parti, Centrum-Demokraterne.

Læs også:

1988. ”Hvor sidder brevsprækken på en ubåd”-udskrivelsen

Den konservative statsminister Poul Schlüter måtte i 1988 udskrive valg, fordi han kom i mindretal i Folketinget. Det skete, da et alternativt flertal ville have garanti for, at amerikanske flådefartøjer ikke var atombevæbnede, hvis de krydsede dansk farvand. Schlüter og hans regering var imod at spørge at amerikanerne, hvis deres fartøjer nåede dansk hav. For, som nogen retorisk spurgte,«hvor sidder brevsprækken på en ubåd«?

2001. Statsmands-udskrivelsen

Valget i 2001 skete i slipstrømmen på terrorangrebet i USA, og den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) havde længe været bagud i målingerne. Nyrup havde fået ros for sin ageren som statsminister efter angrebet på World Trade Center i New York, og mange vælgere så ham som garant for dansk sikkerhed. Han valgte derfor at udskrive folketingsvalg få måneder efter terroranslaget, selvom han i princippet kunne vente indtil marts 2002. Han ville høste goodwill, men endte som bekendt med at tabe regeringsmagten til Venstres Anders Fogh Rasmussen.