'Det er en energidræber,' siger en skoleleder, hvis skole er havnet på liste over de danske skoler med dårlige resultater flere år i træk. Men 'vi kan ikke skjule informationer,' siger undervisningsminister Christine Antorini (S).
- De skyder jo om ørerne på os. For Lise Egholm, der er leder af Rådmandsgades Skole på Nørrebro, byder skolelivet på barske vilkår lige uden for skolegården. Nu er skolen havnet på en liste over skoler, der bliver ved at levere dårlige resultater.
- Det er da irriterende, at folk nu tror, at det er en dårlig skole, fordi vi har dårlige resultater i 9. klasse. Der er ikke noget her på skolen, der er hemmeligt, men man kan jo ikke måle kærlighed og engagement, siger Lise Egholm, der sidste år blev udnævnt til årets leder for sine gode resultater.
Offentliggørelse af skolers resultater har været en omstridt sag i de seneste år. Da Christine Antorini (S) blev undervisningsminister sidste år, var noget af det første, hun foretog sig, at slette den rangliste over alle skolernes afgangskarakterer, som forgængeren Troels Lund Poulsen (V) havde indført. Det skete for rullende tv-kameraer og var en vigtig symbolsk sejr for rød blok.
Deltag i debatten under artiklen
Men nu har Antorini offentliggjort en liste over de skoler i Danmark, der klarer sig ringest. Her kan man med et enkelt klik på Undervisningsministeriets hjemmeside se de 17 skoler, der målt på tre kriterier igennem flere år har leveret de dårligste resultater.
Kan græde over barske vilkår
- Jeg tror egentlig ikke, at folk er klar over, hvad det er for en børnegruppe, vi har her på skolen. Vi har Mjølnerparkens børn, og 20 procent af vores børn lever under så barske vilkår, at man kan græde over det. Når de alligevel står med deres eksamensbevis efter 9. klasse, må jeg sige, at det er fandeme flot, at de er nået så langt, siger Lise Egholm.
- De skyder jo om ørerne på os og er stangkriminelle. Det er gudskelov ikke vores børn, men det foregår lige udenfor. Jeg har været her i 17 år, og jeg elsker det. Jeg vil ikke klynke, men jeg synes, at det er blevet stramt det seneste år, siger Lise Egholm.
Rådmandsgades Skole fik i 2007 integrationsprisen, og den har haft besøg af kronprinsesse Mary. Skolelederen er præmieret og berømmet. Alligevel er skolen på listen over de dårligst præsterende.
- De elever, der går ud af 9. klasse, er langt fra de elever, vi har haft gennem skoleforløbet. Jeg kan prale af mine elever til og med 4. klasse. De klarer sig rigtig flot. Men derefter kan jeg ikke prale - endnu. Vi ligger i et område med mange små lejligheder, og familierne flytter, når der ikke længere er plads. Og så får vi børn tilbage fra de - rent ud sagt - lorte etniske friskoler. Elever, som ikke kan noget, når de kommer til os. Men alligevel var der 16 af vores 32 afgangselever, der sidste år kom ind på gymnasiet, selv om de kommer fra hjem helt uden boglige traditioner. Det er jeg stolt af - også selv om jeg godt ved, at det ikke er dem alle, der fuldfører, siger Lise Egholm.
Resultater i små klasser
Skolens historie er den samme som for en række af de øvrige skoler på listen. De senere års intensive arbejde med efteruddannelse af lærerne, bedre læseresultater, særlige sociale tiltag og ny elevsammensætning med flere stærke danske familier har endnu kun fået markant virkning i de yngste klasser. Men det er 9. klasses eleverne, skolerne måles på.
På Strandgårdskolen i Ishøj blev skoleleder Birgit Andersen trist til mode, da hun fik at vide, at hendes skole var på listen. Også Strandgårdskolen, der blev heldagsskole i 2008, er de senere år blevet rost og fremhævet for høje faglige ambitioner, gode læseresultater og et højt fagligt niveau i skolen.
- Det er et langt sejt træk, men vi er på vej. Op til 4. klasse læser vores elever over landsgennemsnittet, og vi kan også se, at de ældste elever forbedrer sig, men det er ikke helt så enkelt som for de yngre elever. I overbygningen stilles der krav om et stort ordforråd og en stor begrebsverden, som mange af vores elever ikke mestrer. Det er noget, der skal grundlægges helt fra vuggestuealderen, og der er desværre ikke noget hurtigt fix. Men vi har tydelige resultater, og vi er stolte, når vi ser, at nogle af vores elever tager afgangsprøve, selv om de fra skolestarten måtte gå i specialklasser, siger Birgit Andersen.
Hun blev med egne ord »lidt tung«, da hun fik at vide, at skolen var havnet på listen.
- Jeg skal jo fortælle det til vores dygtige lærere, som knokler hver dag. Vi tør godt se sandheden i øjnene, og det er ikke overraskende for os. Men det er da lidt af en energidræber. Vi har ikke behov for at blive »flashet« på en liste, siger Birgit Andersen.
Antorini: Vi holder ikke informationer hemmelige
Det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet, der som led i kvalitetstilsynet siden 2006 har screenet skolerne og fundet de skoler, der har vedvarende dårlige resultater. Styrelsen beder efterfølgende kommunerne om at beskrive, hvad de gør for at rette op på resultaterne. Christine Antorini understreger også, at hensigten er at hjælpe. - Vi skal gennemføre tilsynet, og vi kan konstatere, at det er skoler med vedvarende meget lave resultater. Det kan der være mange grunde til, og det er derfor, man går ind og kigger på dem. Vi går ikke og holder informationer hemmelige, men vi synes også, det ville være urimeligt at gøre det til en særskilt historie. Det er med velberådet hu, at vi har holdt det meget lavmælt. Det er nogle skoler med særlige udfordringer, siger Christine Antorini.
Hun tilføjer, at journalister kunne få oplysninger om, hvilke skoler der er på listen, hvis de havde spurgt efter skolernes navne, og ministeriet ikke af sig selv havde offentliggjort dem.
Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen er glad for, at skolerne får hjælp, men ikke for listen med skolernes navne.
- Vi håber, at man vil gøre ligesom i Canada, hvor man hjælper skolerne til at opnå bedre resultater. Jeg vil også anbefale, at man analyserer årsagerne til skolernes dårlige resultater og ser, om det ikke kan hænge sammen med de senere års massive besparelser på folkeskolen. Men jeg ser ingen grund til at hænge nogen ud, og jeg synes slet ikke, at man skal offentliggøre skolernes navne. De tal bliver hurtigt forældet, siger Anders Bondo Christensen.
Er det en god idé at offentliggøre listen med de dårligste skoler? Deltag i debatten under artiklen. De bedste indlæg bliver bragt i BT fredag.
Tidens trend - tal og statistikker
Skrevet af I Hansen, Søndag den 30. september 2012, 12:28
..... som ukritisk og uden kontekst, serveres i en uendelighed - med eneste formål - at manipulere til en stemning, til åbning for "noget andet", for at gøde jorden til ....ja til det det endnu usagte.
- som vi oplever det i alle mulige andre sammenhæng f.eks "cases" fundet til lejligheden: Robert og Carina!.....men ikke "cases" med det modsatte: banditter i habitter - og hvis det sker, så er det med kort eksponering.
Når man fra off. side VED at der er forskel på udkommet fra div skoler, havde det nok været mere konstruktivt at tage fat i ÅRSAGEN.
Oplandet til de forskellige skoler er jo mildt sagt ikke ens f.eks.
Man VED godt at skole med mange indvandrere, er tungere fungerende - men er også berøringsangste for at gribe fat i grund-årsagerne....og er rigtig berøringsangste for at stille KRAV til indvandre-familier - og dét spejl viser sig så bla i skolerne og børnenes indstillng og færdigheder - og senere samfundsmuligheder....og det medfølgende offerkort!!!
Danske Robert og Carina udstilles på alle forsider (dét er åbentbart tilladeligt) - men fakta er jo at der er mange mange ditto i indvandrekredse...men dém tør man ikke udstille på samme måde, for så kommer racismekorte straks.
F.eks hvor mange kvinder er i job efter giftermål, selv om de har fine karakterer?...hvor mange kvinder er på evig barsel og orlov - eller vælger at klæde sig, så ansættelse er stort set umulig?..hvor mange kvinder taler ikke dansk -selv om deres familie gør, og derfor sagtens kunne lære dem det? Hvor mange kvinder, vælger at kulturelle årsager at være hj.gående? osv
eg er ike racist, men jeg bliver rasende når der i så mange sammenhænge forskelsbehandles....og dét gør der!!!..og der bruges milliarder og atter milliarder - effektløst - på det!!!
Ligesom "vi" skal spare på hospitalerne - mens man laver særlige indvandre-klinikker!!!..og tager masser af hensyn i det regi -også!!!....det er simpelthen nemmere at være leve sin muslimske tro ud på et radikalt niveau, i DK, end det er i mange af de lande de kommer fra - dét er absurd!!!...og danskerne betaler.
- pladder-forståelse har spillet falit - også i skolerne.
Altfor dårlige undervisere.
Skrevet af Kc, Torsdag den 27. september 2012, 19:45
Det er yderst relevant at offentliggøre karakterer over de dårligste
folkeskoler. Skolebørn og forældre har krav på at vide, hvordan den
skole, som de skal frekvantere fungerer fagligt.
Folkeskoler rummer altfor mange dårlige undervisere, med det resul-
tat, at mange elever ikke får den undervisning og den viden, som de
selvfølgeligt har krav på. Hele skoleår kan gå i vasken for rigtig mange
elever, hvilket ingen kan være tjent med.
Så mon ikke det er på tide, at undervisningsministeren kommer
seriøst på banen???
Folkeskoler og friskoler skal samarbejde
Skrevet af hanne plaschke, Torsdag den 27. september 2012, 17:52
Det er en skam, at man ikke har et parameter for, hvor meget man "flytter" elevernes standpunkt fra start til slut i deres skoletid, og at man ikke måler skolerne efter resultaterne i eksempelvis DCUMs trivsels-termometer (Dansk Center for UndervisningsMiljøs spørgeskemaundersøgelse om elevernes trivsel ).
Jeg er ikke i tvivl om, at Lise Egholm og co. gør et stort stykke arbejde, hvor der sker en positiv udvikling af de børn, der går på skolen, og jeg hæfter mig ved, at skolen ikke er med på listen over skoler med en særlig lav frekvens i forhold til at sende eleverne videre til en ungdomsuddannelse.
Når man måler succes via afgangskarakterer, kommer en rummelig skole, der gør et stort arbejde for børn og unge med sociale og faglige problemer til at fremstå som en dårlig skole. Det er meget uheldigt. Lad os håbe, at intentionerne med denne her liste fører frem til, at der gives rigtig mange ressourcer til både skolerne og kvarteret omkring dem, så de unge får en reel chance i livet. Og jeg glæder mig da til at følge Rådmandsgades Skole frem til 2018. For man må jo ikke glemme, at alt tager tid, ikke mindst pædagogiske udvikling.
Jeg kunne godt ønske, at Lise Egholm ville uddybe sin kritik af "de lorte etniske friskoler", da jeg har indtrykket af, at nogle af dem er rigtig velfungerende og er gode til at sende deres elever videre til ungdomsuddannelser. Er det fordi, hun kender til eksempler på, at disse skoler "fyrer" elever, der klarer sig dårligt, eller er det bare en løs påstand, at skolerne ikke er gode nok?
Jeg mener, at vores skolesystem er godt ved, at der er et alternativ til den almindelige folkeskole, at man kan starte en friskole, som måske kan blive foregangsskole for pædagogiske tiltag i et skoledistrikt med en lidt søvnig folkeskole, og ikke mindst, at prisen for at gå på friskole er så lav, at de fleste familier kan overkomme at betale for at vælge friskolen frem for folkeskolen. Det er vigtigt, at der foregår en udveksling af ideer og inspiration mellem de to slags skoler. Det vil jeg vove at påstå sker i provinsen. Mon også det sker i hovedstadsområdet, eller har man for travlt med at kridte streger op og konkurrere om de bedste elever?
Mit bud er, at der skal gives ressourcer til kvarterløft, til heldagsskoler, til fritidstilbud, til mentorordninger, til alt hvad der virker, og at man skal kigge hinanden over skulderen, friskoler og folkeskoler, i stedet for at konkurrere. Det er vores fælles børn og vores fælles fremtid.
Jeg vil da have mit barn i betalingsskole.
Skrevet af Pia Sørensen, Torsdag den 27. september 2012, 16:58
Nu har vi set hvad det multietniske samfund har ødelagt for danskerne.
Der behøver vi ikke flere beviser.
Send dem til deres oprindelsesland, og hjælp dem evt. der. Men ikke her.
VALG nu!
Skrevet af J.Hansen, Torsdag den 27. september 2012, 15:46
Selvfølgelig skal de, der betaler gildet, altså skatteyderne have at vide, hvad deres penge ødsles bort til! Det kan ikke kun være politikerne på overførselsindkomst, der skal advares om endelig ikke at sende afkommet til disse taberfabrikker!
Løgn bliver ikke til virkelighed ved gentagende løgn!
Skrevet af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening, Torsdag den 27. september 2012, 12:41
Årets leder i 2011 Lise Egholm, skoleleder, udtaler i forbindelse med, at hendes skole, Rådmandsgades Skole, er på listen over de 17 dårligst præsterende skoler i landet, at det skyldes ”de lorte etniske friskoler”. Det har hun sagt før – omend knapt så bramfrit. Men hendes påstand er ganske enkelt forkert.
Således kunne Frie Skoler, som er fagblad for de ansatte på de frie skoler, i marts i år dokumentere, at Rådmandsgade Skole kun havde modtaget 10 elever i de seneste tre år i overbygningen fra etniske friskoler, altså godt tre i snit pr. år. Det er ikke troværdigt, at give så få elever skylden for Rådmandsgade Skoles dårlige placering på ministeriets rangliste. Det er i øvrigt helt naturligt, at der et flow mellem folkeskoler og frie skoler al den stund, at der er elever, som klarer sig godt og skidt i begge skoleformer, og som derfor har behov for et skoleskift.
Jeg er bestemt ikke tilhænger af, at ranglister bruges som grundlag for skoleudvikling, og der er mange parametre, der skal måles på, hvis man skal identificere de gode og dårlige skoler. Skoleudvikling finder bedst sted med en lokal forankring – ligesom undervisningsministeren lægger op til i Ny Nordisk Skole.
Men det er helt utilgiveligt, at årets leder 2011 skyder skylden på de etniske friskoler, som ifølge Regionernes analyseinstitut Krevi er nogle af de skoler, som er bedst til at løfte deres elever i forhold til socioøkonomiske parametre.
Det er mindst tredje gang, at Lise Egholm offentligt hænger de muslimske friskoler ud. Men hendes angreb er ikke underbyggede, de er usaglige og deciderede fejlagtige.
Det ville klæde årets leder 2011, at omgås sandheden mindre lemfældigt. Jeg kan kun beklage, at vi har opbygget et samfund, som udelukkende evaluerer undervisningssucces på, om eleverne erhverver sig solide faglige færdigheder, som sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men det er altså ikke de muslimske friskolers skyld, at Rådmandsgades Skole og Lise Egholm ikke magter at løfte denne opgave. Løgn bliver ikke sandt af at blive gentaget.
Uffe Rostrup
Skrevet af I Hansen, Søndag den 30. september 2012, 12:38
Mon ikke Lise Egholm ved hvad hun taler om - det er hende, der modtager elever fra dé skoler!!!!
- og det er beviseligt at skole med mange indvandrere klarer sig dårligere....hvor entusiastisk du end måtte være for at forsvare friskolerne.....så hvem er det der gentager en løgn???
Se på billet
Skrevet af Lars, Torsdag den 27. september 2012, 12:17
Kun et dansk barn.....mon ikke det er derfor skolen er så ringe.
Danmarks ringeste regering!
Skrevet af Birgit, Torsdag den 27. september 2012, 12:08
Danmarks ringeste regering lovede under valgkampen højst 24 elever i klasserne, 2 lærer i klasserne de første år, Hvad er det blevet til?
Antorini du skulle skamme dig, at udstille skolerne, som ringe, du er selv lige så ringe ved, at udstille skolerne, FØJ.