Endnu en andengenerations politiker har meldt sig på banen

Henrik Dams datter går efter Folketinget

Folketingsvalg2005

(Foto: Kristian Juul Pedersen) Se stort billede

Andengenerations politikere vil også i Folketinget. Henrik Dam Kristensens datter bliver opstillet i Esbjerg.

28-årige Christina Dam Kristensen står til at blive socialdemokratisk folketingskandidat i Esbjerg Omegnskredsen. Det skriver esbjergnetavis.dk.

Christina Dam Kristensen er datter af det nuværende folketingsmedlem og tidligere minister Henrik Dam Kristensen.

Hun har en bachelorgrad i socialvidenskab og forvaltning og arbejder lige nu i Dansk Flygtningehjælp. Bestyrelsen i Esbjerg Omegnskredsen har indstillet Christina Dam Kristensen til kandidaturet.

Dermed bliver hun én blandt en række politikerbørn, der enten er i Folketinget eller forsøger at komme det.

SF's Ida Auken af datter af partiets EU-parlamentariker Margrete Auken. Hos Socialdemokraterne er brødrene Nick og Ole Hækkerup i Folketinget sammen med deres far Klaus Hækkerup. Miljøminister Karen Ellemann er datter af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen, og hendes bror Jakob Ellemann-Jensen stiller op for Venstre til det kommende valg.

Hos De Radikale forsøger Rasmus Helveg Petersen at komme på tinge. Han er søn af Niels Helveg Petersen.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: