Regeringen er ikke tvunget til at rette ind, hvis et politisk flertal stemmer for Enhedslistens lovforslag om børnechecken, vurderer to juraprofessorer.
Først fremsatte de Konservative et beslutningsforslag. Og nu er Enhedslisten på vej med et lovforslag, der skal pålægge regeringen at holde børnechecken inden for landets grænser.
Regeringen er imidlertid ikke tvunget til at rette ind, selv om et flertal i Folketinget skulle vedtage Enhedslistens lovforslag. Det vurderer to juraprofessorer over for dr.dk.
»Regeringen har ingen pligt til at stadfæste en vedtaget lov. Det vil være en højst usædvanlig situation, men Grundloven er klar: Regeringen kan vælge at lade være med at gøre det,« siger professor Niels Fenger fra Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet.
Den vurdering deler professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter. Han påpeger, at både regeringen og Folketinget ifølge Grundloven skal være med til at lave en lov:
»Hvis ikke regeringen vil være med, bliver der ingen lov, og regeringen kan dermed blokere et lovforslag, uanset om der er et flertal i Folketinget«.
Ifølge Niels Fenger vil det dog være »helt ekstraordinært«, hvis regeringen ikke stadfæster en lov, der er vedtaget af et folketingsflertal,
Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), kan ikke forestille sig, at regeringen kan sidde et eventuelt flertal bag et lovforslag overhørigt.
»Hele fundamentet for vores folkestyre og demokrati er, at de love, der vedtages af et flertal i Folketinget, skal en regering følge. Jeg kender ingen fortilfælde, hvor en regering ikke har fulgt et lovforslag, der er vedtaget,« siger hun til dr.dk.
Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen (Ø), oplyser, at partiet arbejder på højtryk på at få lovforslaget klar.
Men i første omgang vil støttepartiet stemme for det beslutningsforslag, de Konservative har fremsat om sagen.
Det forslag skal efter planen behandles 3. april.
