Væk med EU-forbehold

Helle, Villy og Vestager lover EU-afstemning

Rød blok lover afstemning

ARKIV. (Foto: Søren Bidstrup) Se stort billede

S, SF og R lover en folkeafstemning om rets- og forsvarsforbeholdene i næste valgperiode, hvis de kommer til magten efter næste folketingsvalg.

Hvis Helle Thorning-Schmidt (S), Villy Søvndal (SF) og Margrethe Vestager (R) kommer til magten efter næste folketingsvalg, skal danskerne ud i en folkeafstemning om afskaffelse af rets- og forsvarsforbeholdene. Det skriver Berlingske Tidende.

Forbeholdene er skadelige, mener de tre partier, som i november forgæves foreslog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at tage en afstemning om de to forbehold i løbet af foråret.

Ifølge SF's formand, Villy Søvndal, er det helt naturligt at love en folkeafstemning.

- Det vil være i forlængelse af det, vi hele tiden har ment. Nemlig, at vi ikke synes, at det tjener Danmark at have et forsvarsforbehold og det retslige forbehold. Det er helt afgørende for os at mene det samme i opposition og i regering, siger Villy Søvndal.

Han bakkes varmt op af Socialdemokratiet, hvor ledelsesmedlem Henrik Dam Kristensen peger på, at EU lige nu særligt på det retslige område er inde i en rivende udvikling, som Danmark står uden indflydelse på.

- Villy har set helt rigtigt. De to forbehold får større og større betydning, siger Henrik Dam Kristensen.

Udenrigsminister Lene Espersen (K) kvitterer for, at SF har flyttet sig i EU-diskussionen, men hun afviser at gøre op med forbeholdene enkeltvis.

- Jeg er ikke begejstret for at bruge det, jeg vil kalde salamimetoden til at gennemføre afstemninger om EU-forbeholdene, siger Lene Espersen, som mener, at det næste opgør om forbeholdene,også skal omfatte euroen.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: