Mens anklager om nepotisme fuldkommen overskygger den radikale kulturminister Uffe Elbæks arbejde, nyder han stadig den socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidts fulde støtte.

- Jeg har tillid til, at Uffe Elbæk fortsat er en god minister, og han har selv undskyldt og beklaget. Det er jeg meget glad for, og det er en klog beslutning, siger Helle Thorning-Schmidt til DR Nyheder.

{embedded type="node/polls" id="23514278"}

Hun stiller sig, i modsætning til Folketingets kulturordførere, dermed tilfreds med kulturministerens redegørelse om forløbet, hvor han har brugt 180.000 kroner på fem officielle middage og debatmøder på Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK), som Uffe Elbæk tidligere har siddet i bestyrelsen for, og hvor hans mand er ansat.

- Jeg synes ikke, han skader regeringen. Jeg synes, vi har en god kulturminister, som hver eneste dag kæmper for dansk kultur. Og vi skal lægge mærke til, at han har beklaget, og det skal vi tage til efterretning, siger Helle Thorning-Schmidt til DR Nyheder.

Hvad mener du - Burde Helle Thorning have fyret Uffe Elbæk efter skandalen på AFUK?

DELTAG I DEBATTEN HERUNDER