Skatteekspert:

Helle har svækket sin egen sag

Helle og Stephen

Nye oplysninger fra Helle Thorning-Schmidt kan belaste hendes mands skattesag, vurderer en af landets førende skatteeksperter. (Foto: Scanpix) Se stort billede

Helle Thorning-Schmidts mand, briten Stephen Kinnock risikerer at få en efterregning fra Skat helt tilbage fra 2005 og frem til 2009.

Det kan i værste fald blive konsekvensen af de nye oplysninger om hans rejsemønster, som Helle Thorning-Schmidt selv beskrev i en mail til Justitsministeriet i fredags.

- Han har altid opholdt sig størstedelen af årets weekender i Danmark. Ligesom han også over årene har brugt nogle af sine fridage i Danmark, skriver S-formanden i mailen.

På den baggrund vurderer en af landets førende skatteeksperter Tommy V. Christiansen, at Helle Thorning-Schmidt har svækket sin egen sag.

- Min bedste vurdering er, at der er meget stor risiko for, at hendes mand er skattepligtig helt tilbage til 2004, siger Tommy V. Christiansen til TV2 News.

Til samme kanal siger Jyllands-Postens politiske redaktør Christine Cordsen, at de mange skiftende forklaringer rokker ved Helle Thorning-Schmidts troværdighed i skattepolitikken.

- Bare det at der kommer endnu en ny forklaring, kan give det indtryk, at hun forsøger at snyde på vægten, siger Christine Cordsen.

Tommy V. Christiansen tilføjer dog, at to ting taler til Stephen Kinnock fordel.

- Han kan så blive reddet af gong-gongen i to sammenhænge. Dels har han selvangivet 2009 som værende fuld skattepligtig, og det er kun fordi man troede man gjorde noget pænt og ordentligt og ikke fordi man skulle.

Og fra 2004 til 2008 bliver han måske reddet af sin diplomatiske status, men det er kun hvad angår hans hovedindtægt, ikke hans biindtægter, siger han og slår samtidig fast, at hvis Helles mand bliver dømt til agt være skattepligtig i bare ét år, så er han det automatisk også i de efterfølgende år.

- Dermed hænger han i suppedasen for alle de efterfølgende år,« siger Tommy V. Christiansen.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: