Det er ikke ejendomme, som Helle Thorning-Schmidt mangler. Hun har nemlig tre styk - selv om hun og manden kun ejer en tredjedel af et sommerhus.

Sammen med sine to døtre Camilla og Johanna - og manden Stephen Kinnock, når han altså er hjemme - bor hun i et rækkehus på Østerbro. Det hus er Helle Thorning- Schmidt eneejer af. Hun betalte i 2004 3.680.000 kr. for huset, der i dag er vurderet til 3,5 mio. kr.

Og skulle hun tage et smut forbi pulserende London, så ejer Helle Thorning-Schmidt også en lejlighed der med sin mand. Værdien er ukendt.

Sammen med to andre vennepar ejer oppositionens statsministerkandidat derudover et sommerhus i Vordingborg, som de købte i 2005 for lige under 1,5 mio. kr. Huset er i dag vurderet til 1,2 mio. kr.