Hvis der var valg i morgen, og Lars Løkke blev ny statsminister, ville det ikke tage ham mere end en uge at rulle regeringens røde tiltag tilbage, mener den tidligere konservative minister Hans Engell.

Se her hvilke tiltag den nye regering har gennemgørt.

Engell er selv tidligere leder af De Konservative og minister, men fungerer i dag som politisk kommentator i flere medier.

- Hvis nogen regnede med, at vi stod overfor en revolution af det danske samfund med den nye regering, er der ingenting sket. Helle Thorning er altså ikke Lenin. Og selvom Johanne Schmidt-Nielsen hjælper til, er Danmark i store træk ikke blevet meget rødere, men har videreført den tidligere regerings linje siger han.

Professor i filosofi på CBS, Ole Thyssen, bakker op.

- Der er simpelt hen ikke den store forskel på rød og blå længere. Helle Thorning har bøjet sig, når protesterne har været for store. For eksempel da kritikken haglede ned over betalingsringen. Derfor ligger Danmark, hvor Danmark lå, siger han.