Til artikelserien "Kære Nørrebro".Lars Aslan Rasmussen er S-po
Arkivfoto Foto: Mads Nissen
Til artikelserien "Kære Nørrebro".Lars Aslan Rasmussen er S-po
Til artikelserien "Kære Nørrebro".Lars Aslan Rasmussen er S-politiker, dansk-kurder og - vigtigst for artiklen - modstander af forherligelsen af indre Nørrebro som mangfoldighedens højborg. Han er selv vokset op i bydelen, men ser store problemer med dens udvikling. Han ser flere parallelsamfund end tegn på multikultur. Og så er han irriteret over det tabu, der ligger over, at vi ikke kan tale om den integration, der halter i ghetto Blågården og kulturen deromkring. Der skal kun bruges et enkelt til artiklen, men vi overvejer et billedhjul med alle kilderne fra serien, så endelig to-tre at vælge imellem. Foto: Mads Nissen

Det bliver Lars Aslan Rasmussen (S), der overtager Helle Thorning-Schmidts plads i Folketinget.

Det fortæller han til Ritzau.

Rasmussens nye job er en realitet, efter at Helle Thorning-Schmidt onsdag aften er blevet præsenteret som ny direktør for Save the Children International, der har hovedsæde i London.

Lars Aslan Rasmussen var førstesuppleant.

- Det er noget af en omvæltning. Jeg glæder mig til at komme i gang med at prøve det. Jeg synes, at det er et stort ansvar og en stor person, jeg kommer til at efterfølge, og det er egentlig et tab for Socialdemokratiet, siger han til Ritzau.

Han ved ikke, hvilke ansvarsområder han kommer til at få. Faktisk har han slet ikke talt med partiet endnu. Nyheden om Thornings exit har han fået gennem medierne onsdag aften.

Indtil nu har Lars Aslan Rasmussen været Socialdemokraternes socialordfører i Københavns Borgerrepræsentation.

- Det er gået meget hurtigt, for nu trækker Thorning sig. Men jeg har jo vidst, at det kunne være en mulighed, når man er førstesuppleant. Jeg har længe været i politik, men nu er det en ny form for politik, siger han.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook