Den udskældte Grimhøjmoské i Aarhus har en stor del af æren for, at det angiveligt er lykkedes at bremse tilstrømningen af unge til borgerkrigen i Syrien, lyder det fra politi og kommune.
Grimhøjmoskeen deler vandene. Moskeens formand har åbent erklæret sin støtte til en Islamisk Stat, kaldt unge, der har valgt martyrdøden, »helte«, og moskeen har ikke entydigt taget afstand fra det nylige terrorangreb i Paris. I sidste uge krævede en række borgerlige partier på Christiansborg moskeen lukket. En overvejelse som justitsminister Mette Frederiksen (S) afviste, selv om hun kaldte den »fristende«.
Men lukning er ikke noget, man drømmer om hos de lokale myndigheder i Aarhus. I dag giver Østjyllands Politi og kommunen ligefrem moskeen en del af æren for, at det er lykkedes at minimere antallet af især unge mænd, der vælger at slutte sig til oprørsgrupper i Syrien, skriver Berlingske.
»Den udvikling, vi kan se i 2014, har Grimhøjmoskeen en stor del af æren for. Hvis du spurgte moskeens formand for et år siden, ville han sige, at det er et personligt valg, om man vil rejse til Syrien. I dag advarer moskeen mod, at de unge gør det. Vi kan se, at de unge lytter,« siger Allan Aarslev, politikommissær ved kriminalpræventiv sektion under Østjyllands Politi, til Berlingske.
Østjyllands Politi har tidligere opgjort, at 22 ud af 31 unge østjyder, der siden 2010 er udrejst for at deltage i den væbnede konflikt i Syrien og Irak, er kommet i moskeen. Men i 2014 er kun en enkelt ung rejst fra Aarhus-området, og den person havde ikke sin gang i moskeen, vurderer politiet.
Allan Aarslev fortæller, at politi og kommune også har fået en dialog i gang med en salafistisk ungdomsgruppe, Muslimsk Ungdoms Center (MUC), der holder til i moskeen. Den dialog har ledelsen i moskeen været katalysator for.
Toke Agerschou er chef for Fritids- og Ungdomsskoleområdet og sammen med Allan Aarslev fra Østjyllands Politi en af fadderne til den århusianske antiradikaliseringsmodel. Han er pinligt bevidst om, at moskeen fra tid til anden har tiltrukket sig meget negativ opmærksomhed, der har skabt efterdønninger ikke bare i byrådet i Aarhus, men også på Christiansborg.
Senest i sidste uge, da Mette Frederiksen blev kaldt til forespørgselsdebat for at drøfte en lukning af moskeen. Et forslag stillet af Liberal Alliance, de Konservative og Dansk Folkeparti, der også luftede et ønske om, at Rigsadvokaten skulle undersøge moskeen.
Toke Agerschou advarer han mod en lukning af moskeen:
»For det første vil de unge bliver bekræftet i, at demokratiet kun er for flertallet. For det andet vil tilgængeligheden til det radikaliserede miljø blive anderledes, det vil være skjult for os, hvad der sker. Man skal huske på, at tankesættet ikke fjernes, blot fordi man lukker en moské,« siger han.
Onsdag meldte Belgiens ambassadør og en følgegruppe sin ankomst for at lære af de århusianske takter. Det skete ovenpå en storstilet politirazzia i Belgien, hvor en række hjemvendte Syrien-krigere nu er mistænkt for forsøg på terrorisme. I næste måned har parlamentsmedlemmer fra Frankrig meldt deres ankomst, og også over 130 medier fra hele verden – herunder New York Times, Le Monde og Der Spiegel – er rejst til Aarhus for at høre om antiradikaliseringserfaringerne. Samtidig har der på den hjemlige front været stor blæst om Grimhøjmoskeen. Senest altså aktualiseret af den manglende afstandstagen fra terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo og moskeens ønsker om, at en islamisk stat skal vokse frem.
Den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp fra Forsvarshögskolan i Stockholm kan godt forstå, hvis offentligheden har svært ved at begribe den ros, som Østjyllands Politi og Aarhus Kommune er afsender af.
»Det er ikke overraskende, at man gerne vil have en god kontakt med moskeen. Men det kan skabe dissonans i offentligheden, for vi kender ikke moskeen for det gode samarbejde. Jeg tror, at offentligheden kan have svært ved at forstå, at man kan have en positiv dialog med en part, der er kendt for at have ekstreme holdninger,« siger Magnus Ranstorp, der dog ikke er overrasket over, at man hos politi og kommune gerne vil have en god dialog med moskeen.
»Det er vigtigt, at man arbejder forebyggende. På den måde kan man bremse dem, der rekrutterer i gaderne og få bedre adgang til at bearbejde de ekstremistiske holdninger. At få unge til at tænke på andre ting end at rejse til Syrien for eksempel,« siger Ranstorp.
Spørger man Oussama El Saadi, der er formand for Grimhøjmoskeen, om han er stolt af rosen fra politi og kommune, lyder svaret:
»Ja, selvfølgelig. Det er godt, at vi bliver kendt for andet end radikalisering,« siger han og fortæller, at man i moskeen har lavet to klare regler i forhold til de unge:
»Vi vil ikke have, at de unge opfordrer til vold, og vi vil ikke have, at de opfordrer til, at man rejser.«
