Hun er folketingsmedlem og sidste år stillede hun for første gang op i et 24-timers løb for kvinder. Og så har hun diagnosen, hyperaktiv ADHD og lider af depressioner. Den radikale politiker Anne Marie Geisler vælger at tale åbent om sine psykiske problemer, og hvad hun gør for at holde dem i ave.
Sidste år stillede Anne Marie op til det ekstreme løb mest for sjov. Her så de fleste andre løbere kun hendes fodsåler, da hun klarede 200 kilometer på 24 timer.
- Det har altid været ekstremt med mig. Altid ude i yderlighederne. Lige siden jeg var helt ung, konstaterer Anne Marie Geisler.
- I syvende klasse spiste jeg gerne 10 rugbrødsmadder til frokost. Da jeg var i praktik i militæret, åd jeg samtlige feltrationer til morgenmad. Det er meget karakteristisk.
LÆS OGSÅ: Ung radikal dropper politik for familien
Dengang havde Anne Marie ikke fået diagnosen hyperaktiv ADHD, det fik hun først mange år senere.
For den 30-årige kvinde, der i dag sidder i Folketinget for Det Radikale Venstre, betyder diagnosen blandt andet, at hun har sværere end andre ved at koncentrere sig, at hun har svært ved at sidde stille i længere tid ad gangen, at hun er ekstremt perfektionistisk, og at der er tryk på hjernevindingerne og dermed fysikken konstant.
Svært ved at holde pauser
- Der skal ske noget hele tiden. Jeg har svært ved at holde pauser. Dér hvor andre har en bremse, har jeg en speeder, siger Anne Marie Geisler.
Omkring 160.00 danskere lider af ADHD, der før blev kaldt DAMP. En psykisk diagnose, der i større eller mindre grad forhindrer personen i at leve det, vi andre kalder et ’normalt’ liv.
Men Anne Marie har valgt at vende den manglende bremse til en fordel.
- Min far var svært depressiv, og var inde og ude af åbne og lukkede institutioner, da jeg var ung.
På et tidspunkt forsøgte han at begå selvmord. Ved mit bryllup holdt jeg en tale for ham, hvor jeg sagde, at jeg ikke ville være foruden min sygdom, fordi den har bragt mig steder hen, hvor jeg ellers ikke ville være kommet. Blandt andet tættere på mine nærmeste venner og familie, siger Anne Marie Geisler. På trods af at hun har været ramt af to såkaldt ’moderate depressioner’, der direkte kan tilskrives hendes ADHD-diagnose.
- Hvis ikke jeg passer på, så kører det med mig, indtil batterierne er brændt helt ud, og psyken ikke kan følge med mere, og så ryger jeg ind i en depression.
Jeg bruger min høje fysiske aktivitet til at forebygge et tilbagefald til depression. Hvis jeg kan mærke, at jeg bliver lidt mere trist, rastløs og nedtrykt, så løber jeg endnu mere end normalt. Rent fysisk producerer det nogle af de stoffer, der mangler i hjernen. Samtidig har det den positive effekt, at det hjælper mig til at skærpe min opmærksomhed og min koncentrationsevne. Det øger simpelthen indlæringen og min kreativitet.
Født med et ekstra pep
- Det, jeg har arbejdet efter de seneste år, er at lære at mestre min hyperaktivitet og følgerne af den. Og det gør jeg blandt andet ved at lære at holde pauser. Det er gået lidt lettere i de sidste tre år, fordi min mand har været der, og holdt igen. Til gengæld kan jeg peppe ham gevaldigt op, smiler Anne Marie Geisler.
For hun ville ikke være foruden det ekstra pep, hun er født med.
- Jeg kan bruge det både i mit politiske arbejde, hvor jeg har valgt at arbejde med psykiatrien og dens følger, og dér kan jeg helt konkret bruge mine egne personlige erfaringer, hvilket er en kæmpe fordel. Jeg ser nogle andre ting og har et andet perspektiv end andre på området.
Men rent fysisk har min hyperaktivitet bragt mig nogle steder hen, hvor jeg ellers aldrig ville have kunnet komme. Som ung dyrkede jeg elitegymnastik for fuldt tryk. Jeg trænede syv gange om ugen. Så meget at jeg i dag er 15 procent invalid på grund af sportsskader. Jeg brugte sporten for at få afløb for al min energi. Det samme kan jeg bruge i mit daglige arbejde. Jeg kan nå meget mere end ’normale’ mennesker, siger Anne Marie Geisler, der ofte har fået misundelige blikke fra venner og kolleger.
Sygelig ordenssans
- Jeg har altid fået at vide, at jeg når ufattelig meget. Min kalender har altid været fyldt helt ud. Fra morgen til aften. Da jeg læste statskundskab, og vi mødte op til studieteknik, fik de andre at vide, at de skulle lære at være mere effektive. Jeg skulle lære at holde pauser. Jeg føler, at jeg spilder tiden, når jeg holder pauser, og det er så det, jeg har skullet lære, for at jeg kan lade op, siger Anne Marie, der lider af perfektionisme og en nærmest sygelig ordenssans:Små skridt
- Det handler om at finde en enkel, konkret vej ud af det, spørge sig selv, hvem jeg er, og hvorfor jeg gør, som jeg gør, og så tage små skridt ad gangen. Jeg er perfektionistisk og har altid flejnet ud over den mindste uorden og rod. Jeg kan godt lide orden, fordi jeg har rod indeni. Men hvis jeg skal rydde op derhjemme hele tiden, bliver det ekstremt hæmmende for mig. Så kan jeg ikke have gæster, fordi de roder. I dag kan jeg gå hjemmefra uden at have redt min seng, og jeg har det forholdsvis afslappet med begyndende nullermænd i hjørnerne, så jeg ikke skal støvsuge hele tiden, smiler Anne Marie Geisler, der for nylig besluttede sig for at træde ud af Folketinget efter næste valg.- Det er et led i den proces, hvor jeg skal lære at prioritere. Jeg er gravid, og vi skal have vores første barn til september, og jeg har valgt familien frem for både Folketinget og familien. Jeg kunne sikkert klare begge ting, men det er ikke sikkert, jeg ville være glad for det, siger Anne Marie, der siger, at det er første gang hun for alvor har haft lyst til at slå bremserne i:
Tilbage til politik
- Jeg skal lære at være mere nærværende. Jeg er meget dårlig til at gøre noget halvt, og jeg vil gerne være helt til stede, når vi skal have små børn, og i det hele taget nyde familie og tingene, mens de er der. Jeg har jo været tæt på at miste min far, siger Anne Marie, der dog ikke vil slå bremsen mere i, end at hun drømmer om at vende tilbage til politik om nogle år.- Det er jo også en af de ting, jeg brænder for. Udover familien.
Og så er der lige sporten.
Da Anne Marie Geisler løb de 200 kilometer på 24 timer, blev hun automatisk kvalificeret til både landsholdet og VM i 24-timers løb.
Og det har hun ikke tænkt sig at gå glip af.
