Goldman Sachs’ øverste ledelse giver finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) frie hænder til at give Folketingets Finansudvalg fortrolig indsigt i investeringsbankens omstridte køb af DONG-aktier sidste år.

De politiske skærmydsler omkring salget af DONG-aktier har varet længe nok, og nu er der behov for at få sat et punktum.

Det er med det budskab, at den øverste ledelse i Goldman Sachs nu kaster sig ud i en opsigtsvækkende offensiv i Danmark, der har til formål at imødegå den bekymring og de krav om åbenhed, som har præget det politiske miljø i Danmark, siden investeringsbanken sidste år købte knap en femtedel af aktierne i DONG for en pris på otte milliarder kroner.

I et dobbeltinterview med Berlingske giver to af Goldman Sachs’ direktører, tyske Martin Hintze og danske Michael Bruun, således ganske usædvanligt finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) frie hænder til at give Folketingets Finansudvalg indsigt i alle de detaljer og fortrolige informationer omkring handlen, som der måtte være et ønske om.

»Det står klart, at situationen omkring vores investering i DONG er ekstraordinær. Der har været meget politisk bekymring, ligesom flere politiske partier har udtrykt et ønske om fuld åbenhed. Det er vi klar til at imødekomme, hvis finansministeren beder om vores tilladelse til at udlevere dokumenter og yderligere information,« siger Martin Hintze og fortsætter:

»På den måde kan der forhåbentlig blive sat en stopper for myterne og spekulationerne omkring salgsprocessen. Vi har intet at skjule og ser derfor heller ingen grund til at indskrænke medlemmerne af finansudvalgets mulighed for at gennemgå det, de har brug for. På grund af den bekymring, der er omkring salget, finder vi det derfor passende at afvige fra de normale procedurer i forbindelse med denne typer handler«.

Både før og efter den endelige beslutning i januar 2014 om at sælge DONG-aktier til Goldman Sachs har flere politikere langet kraftigt ud efter aftalen og selve salgsprocessen.

Bl.a. har der været kritik af, at medlemmerne af finansudvalget kun fik tå timer – endda under overvågning fra Finansministeriets folk og uden mulighed for at tage noter – til at nærlæse den 250 sider lange aftale.

I dag siger Martin Hintze fra Goldman Sachs, at finansministeren helt selv bestemmer, hvordan han eventuelt vil give finansudvalget indsigt i aftalen, men at den amerikanske storbank »ingen problemer« har med at lave en proces med meget bedre muligheder for at læse og forstå aftalen og de mange papirer.

Den lukkede proces forud for salget af DONG-aktier har givet anledning til frygt for, at Goldman Sachs har fået ekstraordinært gode vilkår som investor i DONG samt spekulationer om, hvorvidt der var andre og bedre bud.

Spekulationer, som blandt andet har fået næring af en DR-dokumentar, hvoraf det fremgik, at den danske pensionskæmpe ATP var parat til at købe DONG-aktier alene på samme vilkår som Goldman Sachs for at sikre, at aktierne blev på danske hænder.

ATP, der endte med kun at købe en mindre portion aktier i et konsortium sammen med Goldman Sachs og PFA Pension, har afvist at kommentere af fortrolighedshensyn.

Adspurgt om andre budgivere af hensyn til DONG bør tage samme usædvanlige skridt som Goldman Sachs og give finansudvalget indsigt, svarer Martin Hintze fra Goldman Sachs:

»Vi har en konstruktiv dialog med alle involverede parter, og vi mener som sagt, det er en god idé at afvige fra den normale procedure og give fuld åbenhed. Men vi kan jo kun tale for os selv, og der kan jeg sige, at vi intet har at skjule, og at vi gerne vil bidrage til at imødegå den politiske bekymring, der er givet udtryk for gennem en længere periode«.

Berlingske har forholdt ATP udmeldingen fra Goldman Sachs’ ledelse og spurgt, om ATP vil give samme mulighed som Goldman Sachs for at få afklaret, om den amerikanske storbanks bud var det bedste.

I et skriftligt svar kommenterer underdirektør Claus Wiinblad ikke forlydenderne om, at ATP gav et selvstændigt bud, men siger:

»Vi har ikke på noget tidspunkt haft indvendinger mod en orientering om forhandlingsforløbet, der forbliver fortrolig mellem finansministeren og finansudvalget. Og det har vi selvfølgelig heller ikke nu«.

Allerede under den nu tidligere regering krævede bl.a. Dansk Folkeparti og Enhedslisten, at finansminister Bjarne Corydon (S) i fortrolighed gav finansudvalget indsigt i alle bud. Corydon afviste dog kravet for, med hans ord, at stå vagt om den fortrolighed, der er nødt til at være, når den danske stat søger kapital og samarbejdspartnere i statsejede selskaber.

Men med »den meget positive melding fra Goldman Sachs« får det argument noget af et skud for boven, mener Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl. Han opfordrer den nye finansminister, Claus Hjort Frederiksen, til hurtigst muligt at indlede en dialog med finansudvalget om, »hvordan vi får den her indsigt«.

»Det her må være den sidste sten i skoen i forhold til modviljen mod at få åbnet op,« siger Thulesen, som understreger, at finansudvalget efter hans opfattelse under alle omstændigheder skal have adgang til den type informationer.

Også Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, kalder Goldman Sachs’ offensiv for afgørende i sagen.

»Det lægger øget pres på den nye finansminister for at offentliggøre ikke kun buddene fra Goldman Sachs, men også de andre tilbudsgivere,« siger han.

Men kan staten overhovedet, hvis den vil være en troværdig forhandlingspartner, offentliggøre de andre bud, hvis budgiverne ikke ønsker det?

»Det argument falder jo helt til jorden med Goldman Sachs’ melding. De er jo om nogen en stor, international investor. Og det, vi har krævet, er jo bare, at vi i fortrolighed får den her indsigt, så vi kan kontrollere, om det er sandt, når den tidligere finansminister sagde, at han valgte det bedste bud,« siger Pelle Dragsted.

Det har ikke været muligt at interviewe Claus Hjort Frederiksen (V) om sagen, men i en mail til Berlingske skriver han:

»Jeg går som sagt ind for åbenhed i denne sag, og jeg vil tage sagen op med Folketingets partier, så vi sammen kan finde den bedst mulige løsning.«

Tilbage i Goldman Sachs er tilbuddet om åbenhed dog ikke det eneste budskab, som investeringsbanken har til den danske offentlighed. Direktør Michael Bruun lader også forstå, at banken har taget det store postyr omkring dens investering i DONG meget seriøst og erkender, at man burde have været bedre til at kommunikere omkring handlen og dens perspektiver.

Han siger, at banken forventer at være »meget langsigtede investorer i DONG«, og at banken ser store perspektiver i selskabets position på blandt andet markedet for havvindmøller.

»Vi investerede tidligere i ISS, hvor vi blev i mere end ti år og var med til at fordoble antallet af ansatte. Vores investering i DONG er også en investering, som har meget lange perspektiver, for vi mener helt grundlæggende, at DONG er en af verdens førende inden for bl.a. havvindmøller. Det vil vi gerne være med til udvikle«.

Spørgsmål: DONG er også en stor og ret vital virksomhed for Danmark. Forstår du ikke godt, at der er folk, der hellere ville have, at investeringen blev på danske hænder?

»Vi forstår godt bekymringen, men hvis man kigger ind i de finere detaljer i aftalen, vil man også se, at den danske stat har bevaret kontrollen med den mest kritiske infrastruktur,« siger Michael Bruun.