Mange friskoler må afvise børn med specielle behov, fordi de ikke har råd til at optage dem. Reglerne bør ændres, lyder det fra Venstre.

Mere end hver tredje friskole har i det seneste år måttet afvise forældre til børn med specielle behov, som ville melde deres barn ind på skolen.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af en rundspørge, som Dansk Friskoleforening har foretaget.

Afvisningen skyldes, at skolerne ikke har råd til at optage specialeleverne.

Friskolerne får et tilskud til normalundervisning fra staten, som er på 71 procent af prisen for en elev på en folkeskole. Men friskolerne får ikke samme beløb til specialelever.

Skolerne får kun cirka 40 procent af udgifterne dækket, og det betyder, at det i gennemsnit koster en friskole cirka 130.000 kroner om året at tage en elev ind, som har behov for mere end 12 lektioners specialundervisning om ugen.

»Skolerne står i et dilemma, for ofte kan et lille, overskueligt skolemiljø på en friskole jo være godt for en elev med særlige behov, men økonomien skal jo også hænge sammen,« siger Peter Bendix, formand for Dansk Friskoleforening, til Jyllands-Posten.

Venstres friskoleordfører, Anni Mathiasen (V), siger til avisen, at finansieringen af specialelever på friskoler bør ændres. Hun finder det paradoksalt, at friskolerne ofte kritiseres for ikke at tage et socialt ansvar, når vi samtidig har et system, »der forhindrer, at de tager specialelever«.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) siger til Jyllands-Posten, at det er »ærgerligt«, at så mange elever afvises på grund af økonomi. Men hun har ikke umiddelbart et bud på en løsning.