Berlingske har spurgt otte fremtrædende muslimske ledere og debattører, hvordan Danmark bedst modarbejder radikalisering og truslen fra Islamisk Stat.
Ahmed Akkari
Ahmed Akkari blev kendt som talsmand for 27 muslimske foreninger under Muhammed-krisen. Har siden undskyldt for sin rolle under krisen. Bor i dag i Grønland, hvor han arbejder i et kommunalt projekt for unge.
Hvordan kan vi som samfund bekæmpe Islamisk Stat?
»Det kan vi ved at udvise tolerance og skærpe lovgivningen. Tolerancen viser vi ved at fastholde en accept af forskellighed. Den skærpede lovgivning bør skille kombinationen af foreningsliv og trossamfund ad.«
Hvor udbredt er sympatien for IS?
»Sympatien blandt muslimer har været meget udbredt. Men jeg fornemmer, at den er dalende, fordi det er ved at gå op for muslimer, at Islamisk Stat består af nogle intolerante, ensporede mennesker.«
Hvordan bliver du påvirket af terroren i Paris?
»Jeg er blevet meget stærkt påvirket. Jeg sender kondolencer til både indbyggerne i Paris og indbyggerne i Beirut, som også blev terrorramt. Jeg tænker, at angrebene er et tegn på en ineffektiv terrorbekæmpelse i Europa.«
Hvordan kommer vi videre herfra?
»Læs min kronik i Berlingske forleden. Jeg mener, at løsningen er at nedsætte en central aktionskomité, der fastholder vedvarende erfaringer, som ikke ændres ved politiske forandringer.«
Fathi El-Abed
Fathi El-Abed, formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening
Hvordan kan vi som samfund bekæmpe Islamisk Stat?
»Vi skal prøve at engagere os en anelse mindre militært i de såkaldte demokratiprojekter i den arabiske verden. Invasionen af Irak er en af grundene til, at vi i dag står med Islamisk Stat. Det var Vesten, der var med til at starte det hele. Det med at bombe sig til en sejr er ikke løsningen.«
Hvor udbredt er sympatien for IS?
»Slet ikke så udbredt, som nogle tror. Problemet er bare, at det fylder rigtig meget, når der er én, der sympatiserer med Islamisk Stat.
Hvordan bliver du påvirket af terroren i Paris?
»Jeg kan knap huske, hvor mange opslag, jeg har lavet på Facebook. Om Paris og det forfærdelige angreb i Libanon. Jeg prøver at forklare, at terroren rammer alle. Dagen inden den ramte Paris, ramte den Beirut og den arabiske verden. Det er vigtigt at oplyse om, for jeg er bekymret for, hvordan den ekstreme højrefløj herhjemme vil udnytte angrebet i Paris.«
Hvordan kommer vi videre herfra?
»Vores folkevalgte politikere skal tænke over, hvordan de taler om de her problemer. Nu er de ved at falde over hinanden for at kæde islam sammen med terrorangrebene. Hvad tænker de på? Den slags tale rammer alle muslimer.«
Jaleh Tavakoli
Jaleh Tavakoli, Blogger og debattør
Hvordan kan vi som samfund bekæmpe Islamisk Stat?
»Det er rigtig, rigtig vigtigt, at der kommer en modbevægelse både fra muslimers og myndigheders side. Det gør der ikke i tilstrækkeligt høj grad i dag. Vi skal bekæmpe tankerne, der ligger bag Islamisk Stat.«
Hvor udbredt er sympatien for IS?
»Den er alt for stor. Selv om det kun er en lille minoritet. IS har sat andre islamistiske bevægelser skakmat. De har momentum.«
Hvordan bliver du påvirket af terrorren i Paris, og hvordan er stemningen i dit nærmiljø?
»Stemningen er meget trist. Min far flygtede fra Iran i starten af 1980erne. Det er nedslående, at man igen skal forholde sig til vold og undertrykkelse som en ideologi, der er repræsenteret i samfundet.«
Hvordan kommer vi videre herfra? Er der ting, som danske muslimer og danskere generelt kan gøre anderledes?
»Det er en kamp, som vi alle skal tage del i, hvad enten det drejer sig om jødehad eller kulturel undertrykkelse af muslimer. Jeg føler mig for eksempel overbevist om, at Omar el-Hussein har oplevet vold i hjemmet.«
Fatih Alev
Fatih Alev, Imam ved Dansk Islamisk Center
Hvordan kan vi som samfund bekæmpe Islamisk Stat?
»Vi må ikke glorificere Daesh (Islamisk Stat, red.) ved for eksempel at kalde dem Islamisk Stat. Man bør sætte et filter på, som man bl.a. gjorde i forhold til Sinn Féin. Det synes jeg langtfra, at danske politikere og medier gør.«
Hvordan håndterer I IS?
»Vi fordømmer deres handlinger, der er i strid med islams velkendte principper for krigsførelse og behandling af fanger og borgere.«
Hvor udbredt er sympatien for IS?
»Den er mest udbredt hos muslimer, der har en politisk/religiøs sympati for deres kamp imod det syriske regime og den irakiske shia-undertrykkelse, hvoraf størstedelen er muslimer, der ikke tidligere har praktiseret troen og derfor først lærer om den på Daeshs præmisser.«
Hvordan bliver du påvirket af terroren i Paris, og hvordan er stemningen i dit nærmiljø?
»Som muslimer er vi dobbeltpåvirket, fordi gerningsmændene gør det i islams navn og derfor øver vold både mod mennesker og islam. Det er første gang, Daesh slår til mod tilfældige civile, og det gør os alle utrygge.«
Hvordan kommer vi videre herfra? Hvad kan danske muslimer og danskere generelt gøre anderledes?
»Vi er nødt til at indse, at det ikke nytter noget at forklare Daeshs holdninger med koranvers og beskylde muslimernes tro for Daeshs eksistens. Danske muslimer skal være bedre til at håndtere propagandakrigen mod islam, der udgår fra Daesh.«
Jan Pêt Khorto
Jan Pêt Khorto, syrisk digter fra Aleppo og økonomistuderende på Copenhagen Business School
Hvordan kan vi som samfund bekæmpe Islamisk Stat?
»Vi bør undgå generaliseringer og det absurde i at forlange, at muslimer generelt skal undskylde for IS’ gerninger. De er en ekstremt lille gruppe, mens der er 1,5 milliarder muslimer i verden.«
Hvordan håndterer I Islamisk Stat i dine cirkler?
»Vi forsøger at bekæmpe dem ad ideologiens vej. Mere end en religiøs bevægelse er Islamisk Stat en organisation med en apokalyptisk agenda, som søger at opnå magt.«
Hvordan bliver du påvirket af terroren i Paris, og hvordan er stemningen i dit nærmiljø?
»Jeg føler mig personligt meget trist over, hvad der skete. Samtidig er jeg ikke overrasket. Kun over at det skete så hurtigt. IS er stadig i færd med at etablere deres stat. Samtidig er jeg nødt til at sige, at der dør lige så mange mennesker nærmest hver dag eller hveranden i Syrien, uden at det tilnærmelsesvist får en lignende grad af opmærksomhed.«
Hvordan kommer vi videre herfra? Er der ting, som danske muslimer og danskere generelt kan gøre anderledes?
»Muslimer er i en ideologisk krig med Islamisk Stat. Hjælp dem i denne krig mod Islamisk Stat, frem for at bebrejde dem for Islamisk Stats gerninger.«
Naveed Baig
Naveed Baig, imam ved Dansk Islamisk Center
Hvordan kan vi som samfund bekæmpe Islamisk Stat?
»Det handler ikke kun om Islamisk Stat men om ideologien bag dem. Vi må stoppe krigene i Mellemøsten. Vi skal finde en løsning på Israel/Palæstina-konflikten, som er konflikternes moder, og erstatte det saudiske regime. Vi må stoppe islamhadet og det politiske hykleri, som mange muslimer oplever - også i Danmark.«
Hvordan håndterer I Islamisk Stat?
»I Danmark skal vi styrke den dansk-muslimske identitet, så de unge forstår, at Islamisk Stats ideologi fraviger den islamiske tro og lære. IS udgør ca. 0,000075 procent af verdens muslimske befolkning.«
Hvordan bliver du påvirket af terroren i Paris, og hvordan er stemningen i dit nærmiljø?
»Mange er meget berørte. Terroristerne spørger ikke om, hvilken religion man har, før de skyder. Personligt prøver jeg og mange andre danske muslimer at vise folk, at der ikke er en modsætning mellem at være muslim og leve i et demokratisk samfund som Danmark.«
Hvordan kommer vi videre herfra? Er der ting, som danske muslimer og danskere generelt kan gøre anderledes?
»Det er vigtigt at give den sunde religiøsitet den naturlige plads i samfundet. Mennesker med radikale holdninger skal have et moderat alternativ, så de kommer i andre fællesskaber. Civilsamfundet, de religiøse fællesskaber, statslige og kommunale apparater skal øge samarbejdet. Ikke kun som dialog men i praksis – altså at man laver noget sammen for det fælles bedste.«
Zubair Butt Hussain
Zubair Butt Hussain, samfundsdebattør. Tidligere talsmand for Muslimernes Fællesråd.
Hvordan kan vi som samfund bekæmpe Islamisk Stat?
»Skal man bekæmpe ISIS, må man ikke være selektiv i forhold til årsagerne til deres opståen og selektiv i vores indgriben over for dem. Vores manglende ageren over for Assad giver eksempelvis ISIS et godt rekrutteringsgrundlag. Hvis ISIS bliver svækket, vil en anden gruppe sandsynligvis blot opstå i samme vakuum.«
Hvor udbredt er sympatien for Islamisk Stat?
»Det er svært at vurdere, men jeg formoder, at der er relativt få. Jeg kan være nervøs for, at samfundets reaktion kan være en faktor, der spæder til yderligere radikalisering. Eventuelle IS-sympatisører bliver marginaliseret af både samfundet og trosfæller, hvilket kan skabe en selvforstærkende faktor for deres afvigende kurs.«
Hvordan bliver du påvirket af terroren i Paris?
»Jeg har bekendte i Paris, så jeg sikrede mig først, at de havde det godt. Relativt hurtigt lagde jeg mærke til, at politikere og debattører kædede angrebet sammen med islam. Sådanne udmeldinger konsoliderer kun IS, da de trods afvigende adfærd fra islam mener, at de er de eneste retledte. De er glade for, at nogle forbinder deres handlinger med islam.«
Hvordan kommer vi videre herfra?
Tiden efter angrebet vil afføde afstumpede reaktioner. Her er det vigtigt, at marginale holdninger og det sensationelle ikke kommer til at bære nyhedsstrømmen, men at sammenholdet i befolkningen og lægende stemmer også høres.
Khaterah Parwani
Khaterah Parwani, debattør, juridisk rådgiver på Exitcirklen
Hvordan kan vi som samfund bekæmpe Islamisk Stat?
»Vi skal i vores lokalmiljøer bekæmpe, at unge drages af Islamisk Stat. Jeg ved, at det virker. Jeg har set, at den effektfulde, vedvarende brug af dygtige mentorer på gadeplan, oplysning til forældrene og et stærkt naboskab virker.«
Hvor udbredt er sympatien for IS?
»Den er ikke særligt udbredt. Det er en meget lille gruppe.«
Hvordan bliver du påvirket af terroren i Paris, og hvordan er stemningen i dit nærmiljø?
»Angrebet har rørt mig dybt. Jeg har selv afghansk baggrund. Et land, der kæmper med både Daesh, al-Qaeda og Taleban. Det er pinefuldt at være vidne til, at forbandelsen spreder sig til andre lande. Det er også en udfordring med den øgede polarisering blandt dem, der allerede er polariserede. Men kærligheden er også steget. Det er ikke kun hadet. Det oplever jeg, når jeg møder folk på gaden.«
Hvordan kommer vi videre herfra? Er der ting, som danske muslimer og danskere generelt kan gøre anderledes?
»Snak mere med hinanden. Bank på din muslimske nabos dør – og du vil få kager og te. Det bedste våben mod islamisme er, at vi alle rykker tættere på hinanden og viser dem, at vi holder sammen. Et smukt forbillede er den betjent under angrebet på Charlie Hebdo og denne gang en sikkerhedsvagt, som afmonterede en bombevest, som begge også var muslimer. De var villige til at give deres liv for deres medborgere.«
