Efter Mærsks død skal koncernen A.P. Møller ikke længere forvente at få særbehandling, forudser Frank Aaen, som i mange år har været skibsrederens mest vedholdende kritiker.
Frank Aaen siger efter, at nyheden om Mærsks død i formiddags nåede Christiansborg, at den 98-årige skibsreder vil blive husket for, at han forstod at bruge den magt, der følger af at have mange penge.- Og han var bestemt ikke bange for at bruge sin magt, siger Frank Aaen, som i mange år var ret alene om at kritisere Mærsk. Især mærkede han kulden, når han år efter år mødte op på rederiets generalforsamling og fik en hel forsamling imod sig.
Efter hans opfattelse nærede alt for mange danskere en næsegrus beundring for Mærsk.
- Han var på det nærmeste urørlig og stod næsten over Kongehuset, siger han og forventer, at den særstilling, som rederiet har nydt godt af i generationer, vil stoppe nu, da Mærsk er død.
- Det er der næppe nogen tvivl om. Hans status i samfundet var stor, og den kan den ny ledelse ikke bare overtage, mener Frank Aaen.
Enhedslisten finansordfører havde for nogle år siden et sammenstød med Mærsk, der skulle vise sig at få store konsekvenser.
- En af vores kontroverser udsprang af, at jeg havde kritiseret den støtte A.P. Møller havde givet til Fremskridtspartiet. Det fik Mærsk til at angribe mig på et tidspunkt, da generalforsamlingen faktisk var slut, så jeg ikke kunne tage til genmæle. Bagefter begyndte vi at grave lidt dybere og se på forholdene under Anden Verdenskrig. Det viste sig, at rederiet efter krigen havde fået den største værnemagerbøde over hovedet. Det ville Berlingske skrive om, og det forsøgte Mærsk at forhindre. Men journalisterne vandt, og hele det forløb gjorde Mærsk så rasende, at han satte sin aktiepost i Berlingske til salg. På den måde kom avisen på udenlandske hænder, og det er måske det mest synlige udtryk for den magt han havde.
- Blev A.P. Møllers eftermæle plettet på grund af begivenhederne under Besættelsen?
- Der er ingen tvivl om, at Mærsk prøvede at holde firmaet så intakt som muligt under krigen. For eksempel kom de skibe, som Mærsk fik sejlet til USA, ikke ud at sejle i allieret tjeneste, før de blev beslaglagt af de amerikanske myndigheder. det skete ud fra den simple betragtning, at hvis de kom ud at sejle under krigen, kunne de risikere at blive sænket. Det er ikke noget pænt eftermæle. Det lykkedes ham at få historien tonet meget ned. Ikke mange kendte den, men det var sådan det var. Myten var, at han ikke ønskede at flåden skulle falde i tyske hænder. Det var noget sludder. Tyskerne havde ikke kontrol med verdenshavene. Mærsk fik derimod skibene sejlet til USA for at undgå at de kom ud at sejle for englænderne, siger Frank Aaen.
