Hvem redigerer DRs Aftenshowet - DR eller Det konservative Folkeparti?

Det spørgsmål stiller den tidligere konservative folketingskandidat Mads Holger. Og det kan lyde underligt, men forklaring følger.

»Torsdag formiddag bliver jeg kontaktet af en medarbejder på Aftenshowet, der spørger, om jeg vil komme i studiet og holde en slags skåltale til partiet på mandag, hvor de Konservative fyldder 100 år. Det vil jeg naturligvis gerne,« siger Mads Holger, der også, mens han var kandidat blev kendt som en hård revser af partiet, som han mener har glemt sine oprindelige værdier.

Efter valget forlod Mads Holger selv partiet i protest - kort før han allievel ville være blevet smidt ud.

»Jeg tror ikke, det var meningen, at jerg skulle debattere med nogen, men hele set-uppet var vist ikke færdigt. Jeg skulle optages i forvejen mandag formiddag. Men 6-7 timer senere får jeg en ny sms. Her står, at jeg ikke skal medvirke alligevel, fordi partiet har »stillet sig på bagbenene«. Jeg svarer, at det synes jeg er en mærkelig journalistisk prioritering, men jeg får ikke noget svar.«

»Jeg lever fint med ikke sat være i Aftenshowet. Men jeg synes principielt, det er interessant, om et parti på den måde kan redigere et program på Danmarks Radio,« siger Mads Holger.

Redaktiopnschef på DR Ann Lykke Davidsen skriver i en mail til bt.dk:

»Vi er på Aftenshowet blevet gjort opmærksomme på, at der er sået tvivl om, hvorvidt redigeringsretten på historien om Konservatives 100 års jubilæum ligger på vores side. Det var en historie, der skulle udkomme på Aftenshowet på mandag. Vi vil aldrig gå på kompromis med vores redigeringsret og vores journalistiske integritet og har på baggrund af denne tvivl vurderet, at vi ikke vil udkomme med historien.«

De Konservative har ingen kommentarer til sagen:

”I Den konservative pressetjeneste kommenterer vi af princip ikke på de løbende relationer, vi har med journalister og medier. Det tror vi i bund og grund også, at både vi og de mange journalister, vi løbende taler med, står sig bedst ved,« siger de Konservatives kommunikationschef Benny damsgaard.