Forsvaret endt som taber i kommunikation

Trods et mediecenter med op imod 60 medarbejder har det ikke hjulpet forsvaret i håndteringen af omstridt jægerbog. Professor kalder forsvaret inkompetent.

Forsvaret har håndteret sagen om den arabiske oversættelse af tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks bog elendigt. Forsvarets top havde egentlig en vindersag, da de forsøgte at stoppe bogen med henvisning til, at den kunne skade udsendte soldaters sikkerhed.

Nu er det hele vendt, så forsvaret fremstår som taber, lyder vurderingen fra professor Finn Frandsen, Aarhus Universitet. Det viser sig nemlig, at en højt placeret chef har oversat bogen "Jæger - i krig med eliten" til arabisk og lækket den til medierne.

- Hvis man havde lagt alt på bordet fra begyndelsen, var dette her aldrig sket. Det er ikke kun et ridse i troværdigheden. Det er som at tage en skruetrækker og køre den hen over kølerhjelmen på en bil. Det er en dyb flænge i forsvarets troværdighed, siger Finn Frandsen.

Han hæfter sig ved, at forsvaret for en uge siden kunne have stoppet krisen ved at sige sandheden om den arabiske oversættelse.

- Det er tilladt at begå fejl, hvis man indrømmer det og er klar i sin kommunikation. I stedet bliver det en dobbeltkrise, fordi det nu kommer til at handle om, hvor dårligt de har håndteret sagen om den arabiske oversættelse, siger professoren.

Den ansvarlige chef er sendt hjem, mens forsvarschef Tim Sloth Jørgensen ikke har planer om at trække sig fra posten.

Finn Frandsen peger på, at forsvaret bliver nødt til at gennemtænke hele strategien for kommunikation. Det er nemlig ikke nok, at der er ansat op imod 60 medarbejdere i Forsvarskommandoens moderen mediecenter.

- Det har jo ikke hjulpet noget som helst. Dette her illustrerer, at forsvaret endnu ikke er tilstrækkeligt kompetent til at håndtere denne type kriser, siger han.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: