Debatten om udlandske EU-borgeres ret til dansk børnecheck raser i øjeblikket. BT har bedt professor og leder af center for Europæisk Politisk, Marlene Wind, forklare, hvad der er op og ned i Danmarks forhold til EU-lovgivningen. 

Det hele handler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Men hvad har arbejdskraftens frie bevægelighed og børnechecken med hinanden at gøre?

- Det er den reviderede forordning (om koordinering af nationale sikringsydelser red.) fra 2004, som er hele humlen i det hele. Børnechecken hænger tæt sammen med det indre marked og den fri bevægelighed, så man blev enige om, at hvis man har boet i et andet EU-land og optjent nogle rettigheder, så skal det ikke være sådan, at man mister de rettigheder, hvis man flytter til et andet EU-land.

- Formålet med arbejdskraftens fri bevægelighed er jo, at folk rent faktisk har lyst og incitament til at flytte sig derhen, hvor der er behov for deres arbejdskraft. Folk skal ikke opleve barrierer i form af, at man mister rettigheder ved at flytte. Så vil der være mindre incitament til at flytte sig derhen, hvor der er brug for ens arbejdskraft. Så det er politikerne selv, der har valgt, at det skulle være på den her måde.

Så hvis en EU-borger flytter til et land, hvor der er en rettighed, så har man ret til den, selvom rettigheden ikke er i hjemlandet?

- Ja, men det er meget vigtigt at pointere, at EU hverken har interesse i eller mulighed for at bestemme, hvordan vi indretter vores velfærdssamfund. Det eneste EU-retten siger er, at man ikke må diskriminere. Hvis man har en ordning, må man ikke stille en borger, der kommer til landet dårligere end ens egne borgere. Der skal være ligebehandling.

- Om Danmark har et skattefradrag eller en børnecheck er EU-retten fuldstændig ligeglad med så længe, man ikke diskriminerer nogen. At vi har valgt at sende borgerne en check, er jo vores valg. Man kunne også tilgodese folk med børn på andre måder, som man gør i andre lande. Det er helt op til os selv. Men man skal ikke behandle vandrende arbejdstagere dårligere, end man behandler sine egne borgere, fordi alle betaler skat i det pågældende land, og når man betaler skat er man ligestillet med andre, siger hun og tilføjer:

- Så det er ikke EU, der blander sig i vores velfærdssystem. Det er Danmark, der har et velfærdssystem, der ikke er gearet til det indre marked i EU.

Hvis forordningen - som er årsag til den ballade vi ser nu - er fra 2004, burde man så ikke forudset det og gjort noget ved det?

- Jeg mener, man burde have forudset det her problem tidligere. I 2004 lukkede man ti nye lande ind i EU - alle med en meget lavere levestandard og samtidig ved man, at vi har nogle velfærdsydelser, som er meget gunstige sammenlignet med andre landes velfærdsniveauer.

- Man kan undre sig over, at man politikerne ikke tog højde for dette og regulerede velfærdsydelserne sådan, at de var gearet til et frit, indre marked i EU med så mange lande og så stor indkomst- ulighed, siger hun.

Hvilke muligheder står de danske politikere tilbage med nu?

- De er nødt til at overholde og acceptere at EU’s regler gælder og dermed give børnechecken til at alle, der betaler skat i Danmark. Men det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget.

- Man kan for eksempel starte forhandlinger med folketingets partiet om, om man kan indrette vores system lidt smartere. Man kan lave fradrag eller andre ordninger i stedet for børnechecken. Så det er op til politikerne at finde nogle alternative løsnininger, siger hun og uddyber:

- Alternativt kan man bryde reglerne og få en sag på halsen, som kan blive prøvet ved EU-domstolen. Hvis vi taber den, skal vi rette ind, og det gør lande altid, for ellers får man bøder, siger Marlene Wind