Der er utroligt meget på spil for SF, nu hvor bokseringen er linet op til formandskampen i partiet

Et eksempel på, hvor groft og ufint, der vil blive spillet, er, at den afgående formand Villy Søvndal, der havde lovet at blande sig udenom, straks har blandet sig alligevel ved at jorde Annette Vilhelmsens forslag om fleksible dagpengeperioder. Det illustrerer, at partiledelsen vil gøre hvad som helst for at få Astrid Krag valgt med et stort flertal.

Det var ellers næsten gået som ledelsen med skatteminister Thor Möger Pedersen i spidsen har planlagt. Og så alligevel ikke.

Planen var at opstille sundhedsminister Astrid Krag, som vil fortsætte Villy Søvndals og Thor Mögers højredrejede linje. Men det går ikke, at hun bare bliver kåret. Det vil kritikerne af den linje i både gruppen, landsledelsen og baglandet nemlig ikke bryde sig om. Derfor var det en del af planen, at der skulle opstilles en modkandidat, men helst en perifær person, som Astrid Krag nemt kan slå. Hvis Astrid Krag så vandt med f.eks. 80 pct. af stemmerne, vil man bagefter kunne sige, at hun står i spidsen for et samlet og enigt SF.

Et kampvalg mod den populære Ida Auken ville have været en katastrofe. For det første kunne Ida Auken muligvis slå Astrid Krag eller i hvert fald tabe med en smal margin. Dermed ville den såkaldt grønne fløj have vundet, og det ville have udstillet at der er store uenigheder i SF - helt op i ministerholdet.

Men Ida Auken stillede ikke op. Sandsynligvis primært fordi en af de tungeste spillere på det grønne hold, erfarne Steen Gade - der er gift med den centrale partisekretær Turid Leirvoll - skiftede side og støtte Astrid Krag. Måske endda med løfte om en ministerpost.

Lejre-borgmester Mette Touborg, der også kunne have været en seriøs kandidat, trak sig også, og så så banen ud til at være ryddet for, at ledelsens strategi kunne fungere. Og da , virkede det perfekt: Hun er ikke helt håbløs, men nærmest fuldstændig ukendt udenfor Fyn, og Astrid Krag burde nemt kunne slå hende.

I løbet af mandagen begyndte det så alligevel at gå galt: Pludselig viste det sig, at det stod 8-7 til Vilhelmsen i folketingsgruppen og 3-3 i landsledelsen (resten er i tvivl). Og opbakningen ude i baglandet er også overraskende stor: 53 pct. af kredsformænd ol. støtter Vilhelmsen, kun 27 pct. støtter Krag ifølge Berlingske Research..

Det er stadig meget usandsynligt, at Vilhelmsen ligefrem skulle gå hen og vinde. Men bare hun får 30 pct. af stemmerne, vil det være ydmygende for Astrid Krag, og 40 pct. vil være en regulær katastrofe, og udstille en kæmpe splittelse i regeringspartiet.

Skulle hun gå hen og vinde, vil det være en katstrofe for regeringssamarbejdet. For selv om Annette Vilhelmsen siger, hun vil blive i regeringen, peger alle hendes signaler væk fra regeringen, der som bekendt har problemer nok i forvejen.

SFerne skal ikke bare vælge mellem en yngre og en noget ældre kvinde og mellem Christiansborg-erfaring og erhvervserfaring. De skal vælge mellem to veje for SF: Astrid Krag og  Thor Mögers vej der peger mod højre i tæt samarbejde med S og R.  Eller Annette Vilhelmsens vej mod venstre for at lægge sig længere væk fra S og tættere på Enhedslisten.

Og med mindre Astrid Krag vinder 80-20 eller derover over Annette Vilhelmsen, vil det efterlade SF i endnu mere ramponeret tilstand, end da Villy Søvndal valgte at trække sig.