Når der er EU-afstemning 3. december skal vi afgøre, om vi fortsat skal have et retsforbehold, eller om vi i stedet skal have en tilvalgsordning, men hvad er det værste, der kan ske, hvis du stemmer ja eller nej?

Det har to af Danmarks politikere i EU Jens Rohde (V) og Morten Messerschmidt (DF) deres respektive bud på. De to politikere står over for hinanden på hver sin side, når det kommer til spørgsmålet om tilvalgsordningen.

Jens Rohde og Venstre vil sammen med Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og SF gerne have en tilvalgsordning. Han frygter derfor et nej.

»Det værste der kan ske er, at vi får en mindre gunstig placering i Europol i forhold til vores muligheder for at være med til at udvikle Europol og kunne indhente de efterretninger, som det danske politi har behov for,« siger Jens Rohde til BT.

Det vil være skidt at stemme nej til tilvalgsordningen, fordi EU er for vigtigt til, at vi kan overlade ansvaret for at bestemme til de andre lande, når vi alligevel er en del af Europa, mener Rohde.

På den anden side står Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti, der sammen med Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU vil sige nej tak til en tilvalgsordning. Han frygter derfor et ja.

»Det værste, der kan ske er to ting. Vi kan aldrig få grænsekontrol genindført, og Folketinget får lov til at vælge de retspolitiske love, som de vil. Og jeg er bekymret for, at Folketinget vil lave EU-reguleringer på strafferets- og udlændingepolitikken,«siger Morten Messerschmidt til BT.

Hvis det bliver et ja, kan Folketinget bestemme, og så bliver befolkning kørt over, mener Messerschmidt, som hellere vil have et nej, så vi får afstemninger, hver gang, der er spørgsmål om overgivelse af magt til EU.

Afstemningen om tilvalgsordningen er kompliceret stof, men EU-ekspert Lars Hovbakke Sørensen har over for BT tidligere givet en udlægning af, hvad afstemningen groft set handler om.

»Hvis du vil være 100 procent sikker på, at Danmark fortsat kan være med i samarbejde med andre EU-lande om terrorbekæmpelse, menneskehandel, narkotikahandel og andre former for grænseoverskridende kriminalitet, skal du stemme ja,« sagde EU-eksperten til BT og fortsatte med argumentet for at stemme nej:

»Vil du være 100 procent sikker på, at vi aldrig i fremtiden kan risikere at blive påtvunget en fælles udlændingepolitik, skal du stemme nej. Politikerne har givet en garanti for et nej til fælles udlændingepolitik, som man kan stole 99 procent på. Men det er et politisk løfte – ikke en juridisk garanti,« sagde Lars Hovbakke Sørensen.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvor du skal sætte krydset 3. december, kan du tage BTs test, der måske kan hjælpe dig på vej til at blive klogere. Den kan findes her.