Med disse ord beskriver én af de først ankomne observatører fra den Arabiske Liga situationen i Syrien. Al-Mahjoub, som han hedder, har kun været i Syrien i få dage, og han har kun set det, som styret har ladet ham se.
Alligevel er dommen klar: Det er Darfur i Syrien. Det er en regering, der hævner sig på sit folk. Det er Syriens svar på det sudanesiske regimes folkedrab i Darfur.
LÆS OGSÅ: Observatører hindrer ikke drab i Syrien
Jeg var i Darfur i 2006, og det var hjerteskærende at se de mange underernærede, forældreløse børn og kvinderne, som havde været udsat for voldtægt. Al-Mahjoub spørger: Hvor er de arabiske ledere?
LÆS HELE BLOGGEN HER OG DELTAG I DEBATTEN
Hvor er verdens opmærksomhed på Syrien? Jeg spørger om det samme. Min tålmodighed er brugt op. Jeg tror ikke længere på tomme floskler, fordømmelser og diplomatiske henstillinger til præsident Bashar al-Assad om at stoppe nedkæmpningen af civilbefolkningen.
Vi kan ikke længere lade som om, det er den Arabiske Ligas problem. Vi kan ikke sige, at det er syrernes eget problem, og at vi i det internationale samfund ikke har en forpligtelse.
LÆS OGSÅ: Mindst 13 dræbt under ny uro i Syrien
Vi kan ikke længere gemme os bag Barack Obamas ligegyldighed overfor det arabiske forår og hans manglende vilje til at sætte handling bag sine ord. Obama har skuffet. Han har nærmest sendt et signal til de arabiske diktatorer om, at han ikke orker Det Arabiske Forår.
Vi er forpligtede til at beskytte civilbefolkningen i de tilfælde, hvor regeringen ikke selv er i stand til eller ikke magter at gøre dette. Det var det, FN-mandatet i Libyen var udstedt på. Nu er tiden kommet til Syrien. Præsident Assad er i gang med en regulær nedslagtning af frihedskæmperne.
Han er i krig mod sin egen befolkning. Han er – inspireret af Iran - fast besluttet på at blive den første diktator, der vinder over foråret. Assad har faktisk slået flere ihjel end Gadaffi. Hvis det internationale samfund har en samvittighed, og hvis det tager forpligtelsen til at beskytte civile alvorligt, er det tid til at tilsidesætte de interesser, der står i vejen for et FN-mandat i Syrien.
LÆS OGSÅ: Observatører ankommer til blodig Syrien
Siden oprøret begyndte for trekvart år siden, er over 5.000 civile blevet dræbt. Hvis ikke vi snart handler, risikerer vi, at der bliver skabt splid i befolkningen.Vi risikerer borgerkrig mellem de forskellige etniske og religiøse grupper.
Det er det, der er Assads mål, for så kan han gøre sig håb om at blive ved magten. Det er et brutalt regime fast besluttet på at nedkæmpe den frihedshungrende befolkning med våbenmagt. Hvordan kan vi undlade at gribe ind?
