For nogle hjemmegående indvandrerkvinder kan det være en hjælp at blive tvunget i uddannelse, siger forsker.
København. Det kan i nogle tilfælde være vejen frem at tvinge de indvandrerkvinder, som er isoleret fra omverdenen, ud i en uddannelse ved at fratage dem kontanthjælpen.
Det vurderer Sofie Danneskiold-Samsøe, som er adjunkt og ph.d. ved Institut for Socialt Arbejde ved Professionshøjskolen Metropol.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, erklærer sig parat til at tage indvandrerkvinders kontanthjælp fra dem, hvis de ikke siger ja til et tilbud om uddannelse.
Sofie Danneskiold-Samsøe påpeger dog, at det er meget afhængig af den enkelte kvindes alder, baggrund og situation, om det vil give mening at bruge tvang ved at fratage dem sociale ydelser.
- Det er ikke en garanti, men det er sværere at udøve social kontrol med kvinder, hvis de har en større omgangskreds, som man kan få via studier og job, siger hun.
Sofie Danneskiold-Samsøes forskning har vist, at en stor del af de kvinder, der lykkes med at bryde ud af den sociale kontrol, får hjælp af deres kolleger.
- De har fået hjælp til at opsøge krisecentre, komme væk fra familien eller få ophold hos en kollega i en periode. De kan også blive bekræftet i, at den vold og kontrol, de udsættes for, ikke er i orden, siger hun.
Mette Frederiksens udmelding kommer, efter at Odense Kommune har vurderet, at ni ud af ti hjemmegående indvandrerkvinder på kontanthjælp er klar til et job.
Helt præcist har Odense Kommune gransket 30 indvandrerkvinders lægeerklæringer og konstateret, at blot tre af dem var for syge til at komme i arbejde eller uddannelse.
Regeringen mener dog ikke, at et pålæg om at tage en uddannelse er det rette værktøj at bruge over for de pågældende kvinder. I stedet skal de ud at arbejde.
- Vi har ikke brug for uddannelse her, vi har brug for, at de kommer ud på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Fyens.dk.
/ritzau/
