Dansk politi vil lide hårdt, hvis Danmark på grund af vores retsforbehold inden længe ryger ud af det europæiske politisamarbejde, konkluderer notat fra tænketank. V og K presser på for en folkeafstemning, mens Justitsministeriet har taget skridt til at afsøge muligheden for den alternative løsning, en dansk parallelaftale.
Flere end 65.000 gange benyttede dansk politi sig sidste år af muligheden for at søge i det europæiske politisamarbejde Europols fælles informationssystem (EIS) – et register, som samler oplysninger om kriminelle og forbrydelser på tværs af landegrænserne.
Hermed tegner Danmark sig for mere end en femtedel af de samlede antal søgninger, som medlemsstaterne foretager i systemet, fremgår det af et nyt notat fra tænketanken Europa – og det understreger nødvendigheden af, at Danmark forbliver i Europol, hvilket vores retsforbehold vil blokere, så snart Europol inden længe løftes fra såkaldt mellemstatsligt til overstatsligt niveau. Det skriver Berlingske.
»Vi kan jo se, at vi bruger Europol flittigt. Danmark har et utroligt lavt antal betjente per indbygger i forhold til resten af Europa, men på visse kriminalitetsformer, eksempelvis indbrud, ligger vi rigtig højt. Sammenkobler man det med den måde, vi bruger Europol på, står det klart, at et exit fra Europol vil have en klar indflydelse på dansk politis evne til at kunne opklare og håndtere den udenlandske kriminalitet,« vurderer analytiker Marc Bærentzen fra tænketanken.
Beslutningen om at løfte Europol til overstatsligt niveau blev godkendt af Det Europæiske Råd i begyndelsen af juni, og sagen skal til efteråret forhandles med Europa-Parlamentet under det italienske formandskab. Det er forventningen, at det vil træde i kraft i løbet af 2015, så situationen er tilspidset, fastslår Marc Bærentzen.
»Det er en situation, man bliver nødt til at tage stilling til, så snart Folketinget åbner, for vi bliver nødt til at tænke på at få en folkeafstemning her til efteråret,« siger analytikeren. Han mener, at det er for risikabelt at satse på, at Danmark kan få en parallelaftale om Europol-samarbejdet.
Med en parallelaftale kan Danmark deltage, men vil stå uden for indflydelse. I et svar til Folketingets Retsudvalg slog justitsminister Karen Hækkerup (S) for nylig fast, at hendes embedsmænd allerede er i dialog med EU-Kommissionen »med henblik på at undersøge de tekniske aspekter af en eventuel parallelaftale«.
Det vil imidlertid være en »lappeløsning«, mener Venstres europaparlamentariker Ulla Tørnæs (V), der efterlyser handling fra regeringen.
»Regeringen er jo enig i, at vi skal fortsætte i Europol-samarbejdet, så det virker meget mystisk på mig, at man ikke sætter sig i spidsen for at få en folkeafstemning.
Spørgsmål: Men hvorfor tog I ikke bare folkeafstemningen, da I sad i regering?
»Vi sørgede for, at Danmark i forbindelse med Lissabon-traktaten fik mulighed for at få en tilvalgsordning, så vi eksempelvis kan fastholde vores udlændingepolitik. Nu må regeringen udvise politisk lederskab og tage fat så hurtigt som muligt,« siger Ulla Tørnæs.
Også de Konservative presser på for en snarlig folkeafstemning:
»Medmindre at man virkelig sætter fart på nu, og vi får en folkeafstemning her til efteråret, så ender vi i en situation, hvor vi får udfordringer i forhold til kriminelle,« siger retsordfører Tom Behnke (K), der dog medgiver, at man nu er nødt til også at tage hul på »plan B«, forhandlingerne om en parallelaftale.
Socialdemokraternes europaordfører, Morten Bødskov (S), skyder imidlertid tilbage på de borgerlige:
»De har haft ti års ansvar for Danmark, hvor de kunne have sat det her til folkeafstemning. Jeg synes, at vi nu skal sætte os sammen og finde en løsning, for det er for vigtigt for Danmark, til at der skal gå Christiansborg-fnidder i det,« siger han.
Morten Bødskov understreger, at også Socialdemokraterne klart ønsker at få retsforbeholdet ændret til en tilvalgsordning i stedet for at satse på en parallelaftale, der skal ske »på de andre landes nåde« – men det er afgørende, at man befinder sig i en situation, hvor man »kan være sikker på, at der er en chance for at få et ja« i en folkeafstemning.
Justitsminister Karen Hækkerup (S) vurderede i maj, at forhandlingerne om en parallelaftale vil være så tidskrævende en proces, at den ikke vil kunne nå at falde på plads, inden vi ryger ud af Europol.
»Uanset om man måtte vælge at arbejde for en ændring af retsforbeholdet eller opnåelse af en parallelaftale, vil Danmark formentlig komme til at stå uden for Europol-samarbejdet i en periode,« lød det i et svar til Folketingets Europaudvalg.
Juraprofessor Thomas Elholm fra Syddansk Universitet er dog ikke så bekymret:
»Hvis man ikke når det, så der bliver en overgangsfase, er det noget rod. Så skal vi ud og så træde ind igen. Men at tro, at det skulle have en afgørende betydning for kriminalitetsbekæmpelsen, det vil i mine øjne være forkert,« siger han og vurderer, at der både er argumenter for og imod, at Danmark kan få forhandlet en parallelaftale igennem med de andre lande.
»De andre lande vil jo gerne arbejde sammen med Danmark i Europol, og vi ved, at mange andre lande, der ikke er med i EU, har aftaler med Europol. Men det er klart, at det er omstændeligt og belastende for EU-systemet at skulle lave særaftaler med forskellige lande,« forklarer Thomas Elholm.
