Forbudt at brænde hemmelige mapper

PETs destruktion af Danmarkshistorien måtte ikke ske

Sagen om Politets Efterretningstjenestes systematiske makulering af personsager om især fremtrædende folk på venstrefløjen, mødes nu med voksende kritik.

Nye oplysninger tyder nemlig på, at sletningen er sket i strid med de gældende regler:
Den øverste chef for Rigsarkivet og Statens Arkiver, rigsarkivar Asbjørn Hellum, siger, at sagen “nu vil blive undersøgt” og PET vil blive bedt om en forklaring.

- Hvis Ole Sohns mappe er slettet, eller Anker Jørgensens mappe er slettet, forekommer det mig betænkeligt. Det eneste, der må slettes, er helt værdiløse oplysninger. Hvis oplysninger, der har historisk værdi, er slettede, så er det i strid med de regler, der gælder, siger rigsarkivar Asbjørn Hellum til bt.dk.

Har pligt til at bevare sagerne

Som rigsarkiver er Hellum øverst ansvarlige for, at dokumenter, der er vigtige for landets historie, bliver bevaret for eftertiden:

- Hvis der er tale om personer, der har en fremtrædende politisk eller kulturel betydning, er der pligt til at bevare sagerne - hvis indholdet har historisk værdi, og ikke blot er betydningsløse oplysninger,” siger rigsarkivar Asbjørn Hellum. Disse regler gælder også Politiets Efterretningstjeneste:

- Nu vil vi rette henvendelse til Politiets Efterretningstjeneste og bede om oplysninger om de  personsager, der måtte være makulerede, og hvorfor det er sket, siger han.

BT har beskrevet, hvordan “personsagen” på Ole Sohn, der er erhvervs- og vækstminister, men fra 1987-1991 var formand for Danmarks Kommunistiske Parti, angiveligt blev slettet midt i 90’erne, selv om Ole Sohns virke blev fulgt af PET.

Professor, dr. phil. Bent Jensen, tidligere leder af Center for Koldkrigsforskning, har haft særlig adgang til PETs arkiver, og siger, at han “specifikt bedt om at se personmappen på Ole Sohn.”

- Vi får at vide, at den ikke findes, men i andre sager kan vi finde henvisninger til den, så der er slet ingen tvivl om, at den har eksisteret, siger Bent Jensen.

PETs makulering af sager om centrale personer i Danmarkshistorien har vakt kritik hos fremtrædende historikere, der har kaldt det “hærværk” mod landets historie, mens justitsminister Morten Bødskov (S) omvendt har sagt, at PET har “pligt til løbende at makulere oplysninger og sager. Og hvis PET skulle opbevare personoplysninger udover den tid den efterretningsmæssige interesse rækker, vil det naturligt lede tankerne hen på forhold, som visse østeuropæiske lande heldigvis forlod for flere år siden.”

PET har imidlertid direkte pligt til at gemme personsagerne på nationens store skikkelser.

I 1965 indgik Rigsarkivet og Politiets Efterretningstjeneste en aftale, der ifølge rigsarkivaren stadig er gældende, hvoraf det fremgår, at dokumenter “vedrørende personer, der har haft en mere fremtrædende politisk, kulturel, økonomisk eller administrativ position” samt “andet materiale, som skønnes at have eller at kunne få historisk værdi” skal gemmes.

Politiets Efterretningstjeneste har aldrig offentligt bekræftet, at personmappen om SF-minister Ole Sohn faktisk er slettet, men den er aldrig fundet af de historikere, der har gennemgået PETs arkiver de seneste 15 år. Og af redegørelsen fra den særlige kommission, der har undersøgt Politiets Efterretningstjenestes virke under den kolde krig, fremgår det klart, at en række andre personsager utvivlsomt er destruerede.

Af en søgning i PET-Kommissionens omfattende rapporter, udført af Berlingske, fremgår det blandt andet at personmappen om Jens Otto Krag, tidligere statsminister for Socialdemokraterne, der blev registreret af PET i 1964, er destrueret.

Det samme gælder tidligere statsminister Anker Jørgensens (S) mappe, der blev slettet i 1996 efter 26 års registrering, mens K. B. Andersen, der var tidligere udenrigsminister for Socialdemokraterne, og som blev registreret i 1970, fik sin personmappe slettet i 1992.

Af kommissionens rapporter fremgår det, at “langt hovedparten af personsagerne fra perioden 1945 til 1989 er løbende blevet makuleret indtil 1998” og “de fleste personsager på ledende politikere blev makuleret i 1990erne.”

Det fremgår også, at det har været svært for kommissionen at genskabe PETs interesse for centrale politikere, da “hovedparten af PET’s emnesager på de politiske partier blev makuleret efter den kolde krigs afslutning.”

En af landets førende forskere i den kolde krigs historie, ph.d. og inspektør for Koldkrigsmuseet Langelandsfortet, Peer Henrik Hansen, der i 90’erne på statens vegne sad i en kommission, der for første gang endevendte PETs arkiver, har beskrevet,  hvordan han som medlem af denne kommission “bad om at få lov til at se en række sager, heriblandt personsager, som jeg formodede kunne bidrage til at kaste nyt lys over fodnoteperioden og måske be- eller afkræfte nogle de teser, der gennem årene havde været fremme. PET-medarbejderne måtte desværre meddele mig, at en række af de bestilte sager var blevet destrueret. Det var ikke sket ved et tilfælde, for de kunne oplyse dag, måned og år for hvornår destruktionen af sagerne havde fundet sted. Jeg vidste, at der eksisterede regler, som dikterede en mulig destruktion af sager, hvis der ikke var kommet nyt til sagen i de seneste ti år. Nogle af sagerne var af en sådan karakter, at jeg vidste, at der måtte være kommet noget på sagerne frem til murens fald, hvorfor der altså måtte ligge noget andet bag destruktionen. Rygter gik, og folk snakkede. Det hed sig, at arkiverne var blevet saneret af SR-regeringen i 1990’erne, og at der blev dækket over partifællers gerninger, skrev Peer Henrik Hansen den forgangne uge på netsiden videnskab.dk.

Han siger i dag til bt.dk om destruktionen af personsager:

- Det er historiemanipulation, når man ved at makulere oplysninger om fremtrædende politikere forsøger at ændre danskernes viden om, hvad der reelt er foregået i den tid. Det er fuldstændig hul i hovedet, at man har slettet oplysninger om vores historie. Det kan godt være, at man ikke har vurderet, at oplysningerne var vigtige. Men reglerne er helt klare om, at PET ikke må slette oplysninger, der vedrører fremtrædende personer i vores samfund. Når PET sletter disse oplysninger, er tjenesten med til at skabe konspirationsteorier og mytedannelser. Man kan jo ikke lade være med at spørge sig selv, hvad PET har ønsket at skjule ved at slette oplysningerne, siger han.

Læs også: