Mere end halvdelen af kandidaterne ved det kommende folketingsvalg går ind for at adskille kirke og stat, viser ny rundspørge. Resultatet vækker bekymring hos Venstres kirkeordfører.
Kirke og stat skal adskilles.
Det mener et flertal af folketingskandidaterne ved det kommende valg, skriver Kristeligt Dagblad på baggrund af en ny rundspørge foretaget af Altinget.dk. I rundspørgen er i alt 696 opstillede kandidater fra alle partier - undtagen Alternativet - spurgt ind til, hvorvidt de er »helt« eller »delvist enige« i at skille kirke og stat ad. I alt har 470 meldt tilbage og heraf erklærer 250 kandidater sig parate til at splitte de to instanser, der ellers i dag er bundet sammen i Grundloven.
Det er netop Grundloven, der bør ændres, mener den socialdemokratiske folketingskandidat Kim Qvist (S), som har afkrydset feltet »helt enig« i rundspørgen.
»Det er mit grundprincip, at folkekirken skal skrives ud af Grundloven, da tro er en privat sag. Hvis jeg kan mærke, at der er ligestillede, der tænker de samme tanker som mig, så stiller jeg mig gerne i det kor af mennesker, der har lyst til at løfte den diskussion,« siger han til avisen.
I Folketinget er Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen (V), dog bekymret over resultatet af undersøgelsen. Han understreger i Kristeligt Dagblad, at det er vigtigt at slå fast, at Danmark er bygget på kristne værdier, og at disse værdier er afgørende for samfundet.
I dag er det kun Enhedslisten og Radikale i Folketinget, der går ind for fuldstændig adskillelse af kirke og stat. Af de 250 kandidater, som i testen erklærer sig som tilhængere af adskillelse af kirke og stat, er dog også kandidater fra Vestre og Socialdemokraterne. Helt konkret gælder det, at knap hver anden af Socialdemokraternes kandidater er »helt« eller »delvist enige« i, at kirke og stat skal afskilles, mens det for Venstre gælder for hver femte af partiets folketingskandidater.
