Klimaaftalen blev vedtaget i Paris sidste år. Den skal holde den globale opvarmning under to grader celsius.

København. Et enigt folketing har ratificeret klimaaftalen, der blev vedtaget under COP21 i Paris i december sidste år.

Klimaaftalen skal holde den globale opvarmning under to grader celsius og indeholder en ambition om, at det holder sig på kun halvanden grad.

I starten af måneden oplyste FN, at aftalen træder i kraft om 30 dage, efter at 72 lande har ratificeret aftalen. Landene står for mere end 56 procent af den samlede CO2-udledning.

Danmark er blevet kritiseret af miljøorganisationer for ikke at ratificere aftalen noget før.

Men det har klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) afvist med udmeldingen om, at der aldrig har været tvivl om engagementet.

Desuden har man ventet på, at Folketinget skulle genåbne i oktober, før aftalen kunne vedtages, lød det.

USA og Kina er de to lande, der udleder den største mængde af de skadelige drivhusgasser.

Begge lande kom EU i forkøbet, hvad angår ratifikationen af Paris-aftalen. En anden stor forurener, Indien, ratificerede aftalen få dage inden EU og nogle af medlemslandene.

Det blev EU's ratificering, der var med til at skubbe aftalen hen over tærsklen på 55 procent.

Med aftalen håber landene at kunne bremse den globale opvarmning, der i 2016 har været med til at sætte adskillige globale varmerekorder.

I 2016 har en kombination af klimaforandringer og en ekstraordinært voldsom udgave af det periodiske klimafænomen El Niño kastet millioner af mennesker ud i tørke og sult.

Forud for klimaaftalen i Paris ytrede flere forskere sig kritisk, fordi de mener, der mangler videnskabelig dokumentation for, at det overhovedet er muligt at begrænse opvarmningen til 1,5 grader celsius.

Andre siger, at det er muligt.

For at kunne begrænse opvarmningen i fremtiden er et håb blandt nogle forskere, at man i løbet af dette århundrede kan udvikle billige metoder til at opsamle drivhusgasser fra atmosfæren.