Anders Fogh Rasmussen
Foto: OLIVIER HOSLET
fdsfsdfsd
Med en usædvanlig skarp fordømmelse af de danske politikeres føjelighed over for nazityskland, opfordrer Anders Fogh Rasmussen til at kæmpe for de vestlige værdier, også når de trues af Putin og Islamisk Stat.  Foto: Liselotte Sabroe

Med en usædvanlig skarp fordømmelse af de danske politikeres føjelighed over for nazityskland, opfordrer Anders Fogh Rasmussen til at kæmpe for de vestlige værdier, også når de trues af Putin og Islamisk Stat.

Med ord som »ussel,« »et eklatant politisk-moralsk svigt« og »en fejhed« skærpede tidligere statsminister og generalsekretær for Nato, Anders Fogh Rasmussen retorikken over for samarbejdspolitikken i Danmark under Anden Verdenskrig, da han talte til markeringen af 70 året for Danmarks befrielse og udgivelsen bogen, »Tidsbilleder – Danmark i Hitlers Europa.«

»Danmark sejlede under bekvemmelighedsflag, lod andre bløde og lide i kampen mod tyranniet og høstede tilmed profit af underkastelsen over for nazisterne,« sagde Anders Fogh Rasmussen i sin tale til markeringen i Den Sorte Diamant i København, arrangeret af Berlingske.

Den danske underkastelse i forhold til den tyske besættelsesmagt vil ifølge den tidligere statsminister »for altid stå som en skamplet i Danmarks historie.«

Første gang Anders Fogh Rasmussen tog et opgør med de danske politikeres ageren i begyndelsen af besættelsestiden, var i august 2003, hvor Danmark fejrede 60-året for samarbejdspolitikkens ophør. Dengang vakte det voldsom debat, og den daværende statsminister blev skarpt kritiseret for ikke at have forståelse for den svære situation og det ansvar over for den danske befolkning, som  regeringen stod med, da tyskerne besatte Danmark den 9. april 1940.

Den danske udenrigsminister Erik Scavenius udtalte, at de store tyske sejre havde »slået verden med forbavselse og beundring.« Og i 1942 advarede statsminister Vilhelm Buhl frihedskæmperne mod sabotage og bad befolkningen forhindre den og angive sabotørerne. Folketinget brød grundloven, de man efter tysk krav forbød Danmarks Kommunistiske Parti. Og erhvervslivet gik langt i samarbejdet med nazisterne. Entreprenører byggede bunkere for besættelsesmagten, og landbruget eksporterede fødevarer til Tyskland og fungerede i realiteten som »Hitlers spisekammer.«

En række historikere og politikere har argumenteret for, at den danske samarbejdspolitik tværtimod skånede Danmark for at blive fuldstændigt ødelagt af den enorme tyske overmagt, at tilpasningen også var med til at skåne størstedelen af de danske jøder fra at blive sendt til de tyske udryddelseslejre. Og at de fleste danskere kunne opretholde et nogenlunde normalt liv under besættelsen. Den udlægning har også været den gængse i historiebøgerne, indtil debatten brød ud i 2003.

»Hver af disse påstande kan man diskutere. Men der er ét helt afgørende politisk-moralsk svigt i samarbejdspolitikken. Hvis resten af verden havde tænkt som de danske samarbejdspolitikere, ville Hitler have vundet krigen og Europa været nazistisk,« sagde Anders Fogh Rasmussen i sin tale og pegede på, at det også kostede menneskeliv, at Danmark producerede varer for tyskerne og i stor stil leverede fødevarer til den nazistiske krigsmaskine.

»Det bliver aldrig medmenneskeligt eller humant at stille sig til rådighed for uretten, hvad enten det sker af fejhed, føjelighed eller griskhed. I en skæbnekamp mellem frihed og ufrihed, mellem demokrati og diktatur kan man ikke forholde sig neutralt,« tilføjede Fogh Rasmussen

Hans opgør med samarbejdspolitikken i 2003 blev af historikere og politiske modstandere blandt andet set som et forsøg på at legitimere Danmarks omdiskuterede deltagelse i Irak-krigen nogle måneder senere. Men da Danmark i 2013 fejrede 70-året for den 29. august 1943, gentog han som Nato-generalsekretær sin kritik i en kronik i Berlingske.

Ifølge Anders Fogh Rasmussen kastede tilpasningspolitikken skygger over dansk udenrigspolitik helt frem til 1988. I 1980erne tvang oppositionen den borgerlige Schlüter-regering til at tage forbehold over for en række beslutninger i Natos politik over for Sovjetunionen.

»Fodnotepolitikken var et pinligt brud på solidariteten i NATO,« sagde Anders Fogh Rasmussen.

Siden begyndelsen af 1990’erne har Danmark deltaget i en række internationale militære operationer, som ifølge Fogh har genskabt tilliden til Danmark blandt vore allierede.

»Men vi kan ikke tage fred og stabilitet i Europa for givet,« advarede den tidligere Nato-chef med henvisning til konflikten mellem Rusland og Ukraine. Derfor skal Nato-landene inklusiv Danmark ifølge Fogh yde mere til det fælles forsvar.

»Hvis vi viger tilbage fra at forsvare frihed og demokrati, vil de undertrykkende kræfter udnytte tomrummet,« sagde Anders Fogh Rasmussen og tilføjede: »Det er læren fra det 20. århundrede. En lære, vi aldrig må glemme. Militær magt bør altid være den sidste udvej, men vi bør være parate til at bruge den, hvis det er nødvendigt for at fremme friheden og forsvare freden.«

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook