I søndagens udgave af DRs tv-program 'Hos Clement' fastholdt tidligere statsminister og generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen, at Irak-krigen ikke var en fejl.

Clement Kjersgaard byder hver uge kendte danskere ind i sit studie for at diskutere en betændt emne. Denne uge var det Anders Fogh Rasmussen, som netop er udkommet med sin nye bog - 'Viljen til at lede' - der skulle grilles om, hvorvidt det var rigtigt, at Danmark deltog i Irak-krigen.

Debatten blusser op igen, efter Donald Trump, der for nylig vandt præsidentvalget i USA, igen har sagt, at Irak-krigen var en klar fejl. Han mener, at USA samt koalitionerne har gjort Mellemøsten til et værre, farligere og mere ustabilt sted, end det var før USA og Europa rykkede ind i blandt andet Irak i 2002. Samtidig har Trump udtalt, at han højst sandsynlig vil lade Assad sidde ved magten i Syrien.

Men Anders Fogh Rasmussen er lodret uenig.

»Jeg er ikke enig med Trump, der mener, vi ikke skulle have været i Mellemøsten. Jeg mener stadig, det var rigtigt. Jeg synes, det var rigtigt at komme af med Saddam Hussein (tidl. diktator i Irak, red.) og Muammar Gaddafi, (tidl. dikator i Libyen, red.). Alternativet var, at Saddam Hussein stadig sad ved magten. Vi kan ikke bare lade diktatorer sidde ved magten og undertrykke folk, bare fordi det skaber et stabilt land,« siger Anders Fogh Rasmussen i interviewet med Clement Kjersgaard.

I 2013 opgjorde det britiske, videnskabelige tidsskrift The Lancet tallene for, hvor meget Irak-krigen har kostet. Både i mennesketab og økonomisk.

Mindst 116.000 civile irakere og mere end 4.800 mennesker fra koalitionsstyrkerne mistede livet fra invasionen begyndte 20. marts 2003, til de amerikanske styrker trak sig ud af landet i december 2011.

Samtidig har besættelsen af det olierige land i 2013 kostet USA omkring 4.670 milliarder kroner.

Flere rapporter har vist, at grunden til at gå ind i Irak var bygget en løgn. Krigen var begrundet med Saddam Husseins manglende svar på krav fra FN's Sikkerhedsråd om at fjerne masseødelæggelsesvåben. Og flere eksperter i folkeret har påpeget, at den nyeste FN-resolution om Irak - få måneder før invasionen - ikke i sig selv gav mandat til krig.

Kort efter, at statsminister Lars Løkke Rasmussens regering i sommeren 2015 nedlagde Irak-kommissionen, kom der helt nye oplysninger frem i Politiken. Fogh lovede støtte til en USA-ledet invasion, længe før han havde mandat i Folketinget, og før det juridiske grundlag var undersøgt. Det fremgår af et mødereferat i Statsministeriet ifølge Ritzau.

Anders Fogh fastholder dog over for Clement Kjersgaard, at der var grund til at handle.

»Man kan nemt kritisere at gå ind i Irak og Afghanistan, men hvad koster det ikke at gøre noget? Se bare på Assad i Syrien, hvor 300.000 nu er på flugt,« siger Anders Fogh Rasmussen, der gerne vil gå så langt til at sige, at det var en fejl at trække sig ud af Irak så hurtigt.

»Hvis man indleder en militæraktion, skal man have en velgennemtænkt politisk plan. Det kunne jeg ikke se dengang, men det kan jeg se nu,« erkender Anders Fogh Rasmussen og fortsætter:

»Da vi trak os ud i 2011, overgik landet til en sekterisk politik, hvor sunni-muslimerne overgik til Islamisk Stat. Det var en fejl,« siger han.

Svært at definere mandatet

Der findes ikke noget 'objektivt svar' på spørgsmålet om, Danmark havde mandatet, mener professor i folkeret Frederik Harhoff fra SDU.

»Det er i høj grad en politisk vurdering, om man ser en hjemmel i disse resolutioner. Jeg synes ikke, at der var. Det er set ud fra en mere streng juridisk fortolkning. Men jeg er åben for, at andre kan synes, at der var,« siger Harhoff til Ritzau.

Han tror aldrig, at spørgsmålet bliver besvaret.

»Der er en tvivl, og der er sikkert også en bevidst tvivl indlagt i disse resolutioner, fordi Sikkerhedsrådet ikke har kunnet nå til enighed,« siger han.

Foghs venner erkender fejlen

De Konservatives leder i København, folketingskandidat Rasmus Jarlov, erkendte tidligere til DR, at det var en fejl at rykke ind i Irak i 2003.

»Man må sige, at Irak-krigen ikke ligefrem har været en entydig succes. Man kastede landet ud i kaos og åbnede dermed for, at alle mulige sindssyge grupperinger kunne tage over,« sagde Rasmus Jarlov til DR sidste år og fortsatte:

»Det ville være vanvittigt at sige andet, end at den måde, Irak-krigen har udviklet sig på, selvfølgelig har et kæmpe ansvar for Mellemøstens situation i dag. Mere stædig vil jeg ikke være på mit partis vegne.«

I 2013 udtalte Zenia Stampe sig til Berlingske, hvor hun erkendte, at krigen mod Taleban var en fejl.

»Jeg ved godt, at debatten er meget ømtålelig, fordi vi risikerer at såre soldaterne. Men vi sendte vores soldater ud på en umulig opgave,« sagde Zenia Stampe, der dog mener, at man ikke kan anerkende vores forsvars indsats ofte nok.

»Vi kunne ikke nedkæmpe hele Taleban, og det var en illusion at tro, at vi på ti år kunne forvandle et ekstremistisk samfund til et demokrati. Forsvaret skal ikke bebrejdes, for det gjorde, som det fik besked på, men jeg synes, at det er vigtigt, at vi efterfølgende kan tage diskussionen og ikke mindst lære af denne krig. Også selv om soldaterne nu får at vide, at vi sendte dem ud på en forkert mission. Vi har mistet rigtig mange danske liv på den konto, og man er et skarn, hvis man så ikke kan være selvkritisk. Det gør ikke soldaternes heltedåd mindre,« sagde hun dengang.