Man har et standpunkt til man...
De to radikale profiler Manu Sareen og Zenia Stampe var imod VK-regeringens offentlighedslov. Nu stemmer de for en næsten identisk lov. »Pinligt,« lyder det fra en tidligere radikal landsformand.
»Vi har at gøre med et overgreb på den demokratiske proces af uhørte dimensioner.« Sådan karakteriserede det radikale folketingsmedlem Zenia Stampe tilbage i 2010 VK-regeringens udspil til en offentlighedslov.
Selvsamme lov, dog med enkelte justeringer, vil efter alt at dømme blive vedtaget inden for få uger af et bredt flertal bestående af blandt andet stemmer fra de Radikale. Det skriver Berlingske.
I 2010 hudflettede Zenia Stampe ellers det daværende lovforslag under overskriften »Fra folkets embedsmænd til regeringens lejesvende«. Hun advarede imod, hvad der ville ske, hvis den daværende regering fik held til at begrænse retten til aktindsigt:
»Så vil det ikke bare betyde, at den kan begynde at behandle hele centraladministrationen som sin helt egen personlige baggrundsgruppe. Det betyder også, at vi mister den sidste mulighed for at kontrollere, hvordan regeringen forvalter den tillid, som befolkningen har givet den,« skrev hun.
I dag ønsker Zenia Stampe ikke at kommentere den nye offentlighedslov, men hos de Radikale oplyser gruppens næstformand, Rasmus Helveg Petersen, at en samlet gruppe stemmer for lovforslaget.
Hvis det sker, vil det dog ikke kun være Zenia Stampe, der har ændret mening hos de Radikale. Således var den nuværende kirkeminister, Manu Sareen, som ordfører også imod VK-regeringens forslag til en ny offentlighedslov. Dengang mente han, at blandt andet paragraf 24 om ministerbetjening var udtryk for »en alt for stor hensyntagen til ministerens behov for fortrolig rådgivning på bekostning af kontrollen med og tilliden til forvaltningen«.
I dag ønsker Manu Sareen heller ikke at udtale sig om den nye offentlighedslov.
Søren Bald, der var landsformand for de Radikale fra 2001-2009, kritiserer i skarpe vendinger sit eget partis kursskifte i sagen om offentlighedsloven.
»Det er en pinlig kovending. Det er en rigtig dårlig lov, og modstanden mod sådan en lov burde være radikalt hjerteblod. Magthaverne har ikke fået magten som et hemmeligt og lukket skrin,« siger Søren Bald.
Men udover at kritisere selve loven, så er han også kritisk over for, at den radikale folketingsgruppe tilsidesætter en beslutning på landsmødet i 2012, hvor landsmødet vendte sig mod offentlighedsloven.
»Det står nu helt klart, at ukendte hensyn i regeringsarbejdet spiller en større rolle for de radikale folketingsmedlemmer end det interne demokrati i Det Radikale Venstre.«
Justitsminister Morten Bødskov (S) har også fået kritik for at have ændret mening om loven, efter at han er blevet minister. Han har forsvaret sig med, at blandt andet den omstridte paragraf 24 er blevet præciseret.
Offentlighedsloven, der bakkes op af regeringen samt Venstre og de Konservative, vil efter alt at dømme blive vedtaget 3. juni. Torsdag vedtog Borgerrepræsentationen i København et forslag fra Enhedslisten om, at landets største kommune så vidt muligt ikke skal følge den nye offentlighedslov.
Bag vedtagelsen stod alle partier, men blandt andet Socialdemokraterne kaldte efterfølgende forslaget for »ligegyldig signalpolitik«.
Samtidig meldte en international røst sig i løbet af ugen i koret af kritikere af den omdiskuterede danske offentlighedslov.
Ifølge OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, er loven et skridt i den forkerte retning, og organisationens talsmand for pressefrihed, Dunja Mijatovic, opfordrede de danske politikere til at afvise loven:
»Hvis den bliver vedtaget, vil den fremsatte lov unødigt forhindre journalister i at følge lovgivningsprocessen. Det vil resultere i strammere kontrol af informationer i Danmarks magtcentre.«
Hos Socialdemokraterne har de to nordjyske folketingsmedlemmer Bjarne Laustsen og Rasmus Prehn markeret sig som kritikere af den nye lov. De oplyser begge til Berlingske, at de stadig til dels er skeptiske, men at de dog vil stemme for loven.
