Integrationsminister Inger Støjberg (V) varsler stramninger over for familiesammenførte, der udnytter hul i loven

Kommunen har pligt til at anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til dem. Men kommunen har ikke pligt til at finde en permanent bolig til en familie, som bliver familiesammenført til en mindreårig flygtning. Det har derfor nu i flere tilfælde fået familiesammenførte familier til i stedet at søge asyl. På den måde kommer de forrest i boligkøen.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) blev gjort opmærksom på problemet kort før jul og har nu sat sit ministerium i gang med at undersøge, hvordan der kan sættes en stopper for det.

»Når jeg hører om sager, hvor flygtninge kommer hertil med krævementalitet, griskhed og mangel på taknemmelighed, bliver jeg harm. De er blevet taget imod som flygtninge, og så må man som minimum kunne forvente, at de kommer hertil med en taknemmelighed over for det danske samfund. Jeg har det ærlig talt sådan, at jeg bliver mere skeptisk af det og i endnu højere grad kan se nødvendigheden af at føre en stram udlændingepolitik. Det er langtfra alle, der er sådan, men der er bare en ikke ubetydelig gruppe, som ødelægger det for alle andre. Og de griske flygtninge skal stoppes,« siger Inger Støjberg.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at der er tale om adskillige hundrede sager årligt, hvor personer skifter opholdsstatus.

Det var Taarnbys borgmester, Henrik Zimino (S), der gjorde ministeren opmærksom på problemet kort før jul.

BT har fået aktindsigt i brevvekslingen og kan konstatere, at anledningen var et konkret eksempel med en ni-årig pige, der søgte familiesammenføring med sin far og tre søskende.

Skal finde bolig

De fik tilladelse til familiesammenføring og kom til landet i efteråret.

Familien møder i samme måned gentagne gange op på rådhuset for at få anvist en bolig, men tolken fortæller hver gang, at kommunen ikke kan hjælpe og ikke har pligt til at hjælpe. Svaret gives også skriftligt.

To måneder senere modtager kommunen brev fra Udlændingestyrelsen om, at familien nu har opnået flygtningestatus som konventionsflygtninge, og at kommunen dermed er forpligtet til at finde bolig til dem.

Frustreret borgmester

Henrik Zimino blev dybt frustreret. I forvejen skaffede kommunen i 2016 permanent bolig til 51 visiterede flygtninge i løbet af tre-seks måneder.

Og samtidig står 150 af kommunens egne borgere på venteliste til at blive tilbudt en bolig efter akutreglerne.

»Jeg vil ikke kommentere den konkrete sag overhovedet. Jeg fik mistanke om, at der foregik noget suspekt, og derfor har jeg kontaktet ministeren. For mig handler det om det principielle: Hvordan kan det lade sig gøre, at en familie, der selv har betalt alle udgifter for at komme til landet, pludselig kan ændre status til flygtninge og dermed opnå flere goder. Uanset om en familie kommer fra Holstebro eller Hvidovre, må de selv ud på boligmarkedet og skaffe sig en bolig. Sådan bør det også være, når folk kommer hertil fra et land, hvor de ikke er truet af individuel forfølgelse. Hvordan kan det overhovedet ske, at Udlændingestyrelsen pludselig giver dem flygtningestatus, når de selv frivilligt har betalt for at rejse hele vejen herop,« spørger Henrik Zimino.

Ekstra goder

Integrationsminister Inger Støjberg deler som sagt Henrik Ziminos frustration.

Men hun forklarer, at Udlændingestyrelsen er forpligtet til at give asyl i henhold til Flygtningekonventionen. Og den kan ikke lige laves om med et snuptag.

»Men de griske flygtninge skal stoppes. Derfor må jeg finde andre metoder, og jeg vil derfor forsøge at få flertal til at ændre loven, så kommunen ikke vil være forpligtet til f.eks. at finde en passende bolig, når man i første omgang er kommet hertil som familiesammenført,« siger Inger Støjberg og fortsætter:

»For mig handler det om at få lukket ned for de ekstra goder, som familiesammenførte kan opnå ved at få status som asylansøgere. Det her er endnu et eksempel på, at asylansøgere er utrolig velinformerede om vilkårene i Danmark, og at der bliver spekuleret i det. Man sidder med en fornemmelse af, at vi er tossegode.«

Er der politisk kontrol med den sagsbehandling, der foregår i Udlændingestyrelsen?

»Ja, de skal sagsbehandle ud fra den danske lovgivning. Og det kan jeg garantere, at de gør,« siger Inger Støjberg, der forventer, at der vil være opbakning til forslaget i Folketinget - i hvert fald i den borgerlige lejr.

I DF er de begejstrede

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dan Jørgensen (S) inden deadline.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen står til gengæld klar til at sikre regeringen flertal for forslaget.

»Vi synes, det lyder som en rigtig god idé. Vi har tidligere rejst problemet i folketingssalen, så vi kvitterer positivt for, at ministeren nu vil gribe ind. Man kunne også lave et forslag om, at man ikke kan søge asyl, når man allerede er i landet og derfor ikke længere er forfulgt. Men det er under alle omstændigheder godt, at ministeren vil stoppe den praksis, vi ser i dag,« siger Martin Henriksen.