Når danske kendisser debatterer indædt om flygtninge, flytter det ingen holdninger hos almindelige mennesker, siger ekspert i kommunikation.
I hver sin skyttegrav sidder de og venter på modstanderens næste træk: ”Fascist! Skvadderhoved! Idiot!”. I en salve af verbale skud må de forsøge at parere modstanderens forsøg på at trænge igennem med synspunkterne.
Kendte danskere har i den seneste tid taget del i den betændte flygtningedebat, der også har skabt en kløft mellem de danskere, der er venligt stemte over for de flygtninge, der er kommet til Danmark, og dem, der er mere kritiske over for den tilstrømning, der har fundet sted.
I weekenden meldte skuespiller og skuespilchef Morten Kirkskov fra Det Kgl. Teater sig så ind i debatten i en kronik i Berlingske. Her trak den 48-årige Morten Kirkskov fascismekortet og sammenlignede den danske folkestemning med noget, der lagde an til fascismens spirende succes i det foregående århundrede.
’Lige nu synes det i lige så høj grad at være åndeligt armod, dårligt forklædt som frygt og selvglæde, der ligger til grund for fascismens spirende succes. Er støjen af dumhed ikke bare for høj til, at vi kan høre alarmklokkerne’ skriver han blandt andet.
At trække nazi-kortet
Når Morten Kirkskov og andre kendte danskere skyder med skarpt i debatten, skaber det ikke et brugbart debatklima, der er med til at flytte holdninger, lyder det fra Michael Bruun Andersen, der er lektor i kommunikation, RUC.
»Når kendte blander sig i værdipolitiske debatter, flyttes folks holdninger ikke, men derimod forstærkes de synspunkter, man måtte have i forvejen. Når man først siger noget, der er langt forbi målskiven, er det med til at cementere de velkendte positioner,« siger han og uddyber:
»Jeg har svært ved at se, at der er noget positivt ved, at kendte danskere blander sig i debatten. Men det afhænger selvfølgelig af, hvad de kommer med. Når man trækker nazi- eller fascismekortet, skygger det jo for, hvad man ellers har af synspunkter, og det jo ikke med til at nuancere debatten.«
Går til stregen
Den danske skuespiller Anne Marie Helger er skarp i tonen i forsvaret for flygtninges rettigheder. I årevis har hun haft det tunge skyts klar, når hun har følt, at magthaverne har behandlet samfundets svageste uretfærdigt. I lørdags lagde hun et billede op på Facebook af den nye teltlejr i Næstved. Hun er harmdirrende over, at nødstedte mennesker skal bo der i stedet for i centre, hvor der er plads til dem.
Selvom hun ved, at hun indimellem går til stregen i debatten, så ser hun det som sin pligt at stå op for de svageste.
»Jeg gør meget ud af ikke at være hadsk i debatten. Men samtidig skal jeg også komme med nogle underholdende og farverige indspark, så folk gider følge med. Det er derfor, jeg har så mange følgere på Facebook,« fortæller hun.
Også modeekspert Jim Lyngvild er kendt for at pirke til værdidebatterne, og han er en erklæret strammer, når det kommer til udlændinge. Han mener ikke, at han skaber et dårligt debatklima, når han slynger om sig med bemærkninger som ’Caffe latte-drikkende skvadderhoveder’ om sine debatmodstandere.
»Det er meget sjældent, jeg vælger personer ud og stamper på dem. Men hvis man træder mig over tæerne, så træder jeg dobbelt så hårdt tilbage,« siger han.
Er det befordrende for debatten?
»Når folk skriver nogle nederdrægtige ting om mig og mine holdninger, så kan jeg ikke lade det passere. Hvad skal jeg gøre? Jeg er kun et menneske«.
