Efterlyser nye løsninger efter droppet betalingsring

Flertal vil have færre biler i København

Betalingsring

Selvom de fleste vælgere er tilfredse med, at betalingsringen blev droppet, ønsker flertallet stadig mindre biltrafik i og omkring København (Foto: Mads Nissen) Se stort billede

Et flertal af danskerne mener, at trængsel på vejene i og omkring København er så stort et problem, at politikerne bør gribe ind. S lover handling inden næste valg, mens V ikke vil love noget.

Selv om både de fleste københavnere og folk i resten af landet ifølge en ny Gallup-måling er tilfredse med, at regeringen har droppet planerne om en betalingsring, kræver et flertal på 54 procent af befolkningen, at politikerne griber ind mod biltrængsel i og omkring København. Kun 24 procent siger, at det ikke er nødvendigt. Det skriver Berlingske.

Politisk ordfører Magnus Heunicke (S) kan godt forstå, at danskerne kræver handling, og lover, at der allerede i denne valgperiode vil blive taget politiske initiativer for at dæmme op for biltrængslen i hovedstadsområdet.

- Det gør der, for det er vi meget optaget af. Som samfund skader det vores konkurrenceevne, at vi holder i kø på vejene, siger Magnus Heunicke og nævner en havnetunnel og GPS-baserede vejafgifter som eksempler på mulige tiltag.

Regeringen vil dog først lægge sig fast på, hvilke tiltag der skal afløse de kuldsejlede planer om en betalingsring, når den nye »trængselskommission« kommer med forslag til næste år.

Kravet om politisk handling er mest udbredt blandt de røde vælgere. Men også blandt Venstres vælgere er der en overvægt, der kræver indgreb mod trængslen. Venstre lægger dog ikke op til at gøre noget.

- Det der med at stikke folk blår i øjnene med, at der kommer en havnetunnel og alt muligt andet, er jeg ikke til. Jeg lover ikke noget. Ikke noget. Det er ikke mig, der har opstillet den præmis med, at vi er ved at drukne i støj og møg. Statistikken viser soleklart, at trængslen er faldet siden 2006, siger hovedstadsordfører Martin Geertsen (V) til Berlingske.

Det langstrakte forløb om betalingsringen har ikke været godt for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Hele 67 procent af danskerne mener ifølge Gallup, at Thorning har håndteret sagen dårligt. Mens både Thorning og SF-formand Villy Søvndal udlægger deres beslutning om at droppe betalingsringen som en sejr, er Johanne Schmidt-Nielsen fra regeringens støtteparti, Enhedslisten, knap så imponeret over regeringstoppen:

- De har været nogle klaphatte, fastslår hun.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: